Efter det tredje sammenbrud i overenskomstforhandlingerne er en storkonflikt rykket tættere på. Uddannelsesledernes medlemmer har historisk set ikke været i konflikt før, men det kan nu blive tilfældet for første gang.

De faglige organisationer, herunder Uddannelseslederne, forbereder sig på, at en konflikt på hele det offentlige arbejdsmarked kan blive en realitet, hvis parterne ikke bliver enige.

En konflikt vil også omfatte uddannelseslederne
Der er konstateret sammenbrud i forhandlingerne på alle tre offentlige ansættelsesområder – kommunerne, regionerne og staten – og dermed vil en konflikt også omfatte Uddannelsesledernes medlemmer.

”Det er desværre ikke lykkedes parterne at blive enige i forhandlingerne. Det helt store konfliktpunkt er lønudviklingen over de næste tre år, der skal sikre en fornuftig realløn. Det betyder, at parterne nu er indkaldt til møde i Forligsinstitutionen,” siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand og formand for LC-Lederforum.

Første møde i Forligsinstitutionen er indkaldt til torsdag den 1. marts 2018.

Det sker nu:
Forhandlingsfællesskaberne på de tre arbejdsgiverområder har besluttet at varsle strejke med virkning fra 4. april 2018. Det betyder, at der på det statslige område vil blive afsendt strejkevarsler torsdag d. 1. marts, og at der på regionernes og kommunernes område vil blive afsendt varsler på tirsdag d. 6. marts.

Sådan holder vi dig orienteret:
Uddannelseslederne vil kontakte de medlemmer og arbejdspladser, der bliver omfattet af konflikten.

Vi forventer, at 10-15 procent af medlemmerne i så fald vil blive udtaget til konflikt. Når vi ved mere om dette og andre forhold, der kan få betydning for dig som medlem, melder vi det ud direkte på mail og/eller her på hjemmesiden. Det er vigtigt at dine kontakt oplysninger er opdaterede også med en privat mail adresse. Opdateringer og rettelser i kontakt informationer sker ved at sende en mail til info@uddannelseslederne.dk – vi får ikke automatisk oplysninger ved flytning eller lignende.

Har du spørgsmål?
Så kontakt konsulent Christina Bohmann fra sekretariatet på cb@uddannelseslederne.dk eller +45 2893 0368 eller fusionskonsulent Steen Devantier, sd@uddannelseslederne.dk og formand Kristian Hjorth, kh@uddannelseslederne.dk, +45 2893 0435

Vi holder dig opdateret via hjemmesiden
Sker der noget nyt af betydning for medlemmerne, skriver vi det her på hjemmesiden.

 

Både arbejdsgiverne og lønmodtagerne har forskellige konfliktvåben til rådighed. Hvilket af dem, der bliver trukket og i hvilken rækkefølge, er afgørende for, hvilke uddannelsesledere og lærere der bliver udtaget til en eventuel strejke eller ramt af lockout.

Med sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne på det statslige område fredag og på det kommunale område mandag er en storkonflikt rykket nærmere.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du som  leder skal nedlægge arbejde eller bliver lockoutet, hvis der bliver konflikt. Omvendt er der dog også mulighed for, at alle overenskomstansatte i det offentlige bliver omfattet af strejke eller lockout.

Om du bliver udpeget til at strejke af dit fagforbund, eller om du bliver ramt af lockout af din arbejdsgiver, afhænger nemlig af en række forhold. Afgørende er, hvilken form for konflikt det bliver, og hvem der har trykket på den endelige aftrækker.

Der er overordnet to former for konflikt, alt efter hvem der trækker strejkevåbenet. Både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden har nemlig hver deres konfliktvåben. Den ene er en strejke. Her er det lønmodtagerne, der vælger at nedlægge arbejdet. Den anden form er en lockout. Her er det arbejdsgiverne, det fratager medarbejderne muligheden for at gå på jobbet.

De to strejke-våben
Uanset hvilken part, der trækker konfliktvåbnet, kan du faktisk ikke selv bestemme, om du vil deltage i en konflikt eller ej.

Er det lønmodtagersiden, som vælger at strejke, er det fagforeningerne, som beslutter, hvilke af deres medlemmer der skal strejke – for det er ikke nødvendigvis alle. Fagforbundene vil typisk indkalde 10-15 procent af deres medlemmer til at strejke. På den måde kan de målrette strejken, så den udelukkende rammer udvalgte arbejdspladser, og forbundene har råd til at holde strejken kørende i længere tid.

Fagforbundene har dog også kraftigere skyts i deres arsenal. De kan nemlig også vælge at indkalde alle medlemmer til strejke. Dermed bliver strejken mere slagkraftig. Men den bliver også vanskeligere at holde kørende i længere tid for fagforeningerne, idet det er langt dyrere for forbundene at støtte deres medlemmer økonomisk. De konfliktomfattede får nemlig ikke løn under konflikten.

Lockoutens ofre
Hvilke medarbejdere, der bliver ramt af en lockout, afhænger af, hvilken arbejdsgiver der iværksætter den.

Er det Moderniseringsstyrelsen, der er arbejdsgiver på det statslige område, er det de statsligt overenskomstansatte, som bliver forment adgang fra deres arbejde og dermed ikke får løn under konflikten. Er det Kommunernes Landsforening, der er arbejdsgiver på det kommunale område, er det de kommunalt overenskomstansatte, der bliver ramt.

Både Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening har som særlig krudt i deres ammunitionslager desuden mulighed for at lockoute enten alle ansatte inden for deres område eller bestemte grupper – for eksempel lærerne.

Den, der varsler sidst
Selv om begge parter kan vælge at varsle en konflikt, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at der bliver strejke, hvis det er arbejdsgiverne, som har iværksat konflikten. Arbejdsgiverne kan nemlig vælge at lockoute medarbejderne, inden lønmodtagernes strejkevarsel er trådt i kraft.

Det kaldes en defensiv lockout – modsat en offensiv lockout, hvor det er arbejdsgiversiden, som har varslet først. Arbejdsgiverne vil typisk vælge en defensiv lockout for at dræne fagforbundenes økonomi eller for at få konflikten overstået hurtigst muligt.

Parterne kan ved årets overenskomstforhandlinger tidligst varsle konflikt fra 1. april. Det betyder imidlertid ikke, at de ikke kan gøre det senere. Dermed er det stadig for tidligt at sige, om der bliver konflikt, og hvem der præcist vil blive omfattet.

Lønmodtagersiden har dog meldt ud, at der foregår en koordinering af, hvilke medlemmer de i givet fald vil udpege. Samtidig har såvel Kommunernes Landsforening som Moderniseringsstyrelsen ifølge pressen erklæret, at de er klar til at lockoute som modtræk, hvis fagforbundene varsler strejke.

21. februar gav uddannelseslederne tre høringssvar vedrørende forberedende grunduddannelse (FGU). På denne vis er det første gang i historien, at vi som selvstændig organisation afgiver høringssvar.

Du kan læse de tre høringssvar her:

Selv om Uddannelseslederne som en fælles og større fagforening er nystartet, bygger vi heldigvis på mange års gode erfaringer fra de tidligere foreninger.

Vi har en ambition om at være mere end en organisation, der lystigt udsender rudekuverter, som ingen egentlig håber at få brug for.

Vores fornemste opgave er, at du som medlem oplever, at Uddannelseslederne er til for dig.

Netværk
Som medlem af Uddannelseslederne får du et mangfoldigt netværk og et fællesskab af lederkolleger på tværs af forskellige undervisningsområder – med mange fælles interesser og udfordringer.

Råd og sparring
Som en faglig forening tilbyder vi dig professionel rådgivning og hjælp i forhold til dine løn og ansættelsesforhold, ligesom vi tilbyder kompetent og fortrolig ledersparring.

Som medlem får du også adgang til juridisk rådgivning, både i forhold til ansættelse og eventuel afskedigelse eller fratræden.

Overenskomst
Foreningen har aftale- og forhandlingsretten på vores områder, og Uddannelseslederne arbejder målrettet for at forbedre dine løn- og ansættelsesforhold.

Vi er igennem LC -LederForum medlem af Forhandlingsfællesskabet – sammen med andre skoleledere – og herigennem sikres vi den bedst mulige indflydelse på dine løn- og ansættelsesvilkår.

Sparring om FGU
Vi arbejder i en økonomisk presset virkelighed – og med udsigt til store forandringer i uddannelseslandskabet.

Udover landet er der gang i en FGU proces, der kan have særdeles stor indflydelse på de flestes arbejdsliv. Fusioner vil betyde ændrede arbejdsbetingelser, samarbejdsflader og funktioner for mange af os – hvordan forholder man sig til det?

Vi vil med tilbuddet om ledersparring arbejde for at du ikke oplever at stå alene med dine overvejelser og udfordringer.

Trivsel
Uanset om vi er mellem- eller øverste leder, oplever mange af os et stort krydspres fra omverdenen for at levere resultater og løfte den kerneopgave vi har.

Det kan ikke undgås at give refleksioner om fremtiden og kan have indflydelse på både arbejdsindsatsen, arbejdsmængden og måske arbejdsglæden. Uddannelseslederne vil derfor have særligt fokus på din trivsel.

Dialog og ny viden
Ambitionen er også, at du som medlem bliver hørt – hvad er det, du forventer af din nye fagforening? – så det, vi leverer, er relevant og brugbart. Dialog og tilbagemeldinger er nødvendige.

Nyhedsbrevet her er bare en del af den kommunikation, som vi aktuelt arbejder på at udbygge. Hjemmesiden og Facebook-siden er andre dele.

Vi tales ved! 😊