Børnene er klar til kodning – det skal lærerne også være. I denne række film introducerer vi 3 forskellige programmer til kodning på forskellige klassetrin. Se hvordan eleverne kaster sig ud i de nye udfordringer med kreativitet og lærelyst og se hvor langt, de når som digitale producenter.

1. februar starter 45 skoler i en forsøgsordning med faget teknologiforståelse, hvor eleverne blandt andet skal lære at kode. Filosofien bag projektet er, at eleverne skal forstå en algoritme, ligesom de forstår en bageopskrift. De skal opleve sig selv som digitale producenter – som en deres del af teknologiforståelse.

På linket herunder finder du også undervisningsfilm der introducerer de tre programmer – så man som lærer bliver godt klædt på til sin første undervisning i kodning.

Se filmene her og download undervisningsmateriale

Se de andre andre skolefilm

Se hvordan lærere helt konkret handler relationskompetent i undervisningen og få et professionelt sprog til at tale om relationskompetence.

I første af seks film kobler ph.d. Louise Klinge sin forskning med klip fra undervisningen. I de næste fire film fire vises en række eksempler på synlige kendetegn ved relationskompetente handlinger, og lærerne og eleverne fortæller om deres erfaringer. Louise Klinge taler i den sidste film om betingelser for relationskompetence.

De tre synlige kendetegn:

  • Lærerne imødekommer elevernes behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.
  • Når lærere agerer relationskompetent i undervisningen bringer de sig på bølgelængde med eleverne. Afstemmere er de træk ved lærernes minik, gestik, ordvalg og tonefald, der giver børnene oplevelsen af at have betydning.
  • Omsorgsetiske handlinger – at give omsorg – danner børnene til at møde verden respektfuldt og venligt. Det kræver, at fagpersonen har hele det udviklende menneske på sinde og ikke primært fokuserer på indhold og regler. Det betyder fx at ingen elev ydmyges og at der er opmærksomhed på elevernes fysiske behov.

Værd at vide:
Filmen er produceret i samarbejde mellem skoleforsker Louise Klinge og Marianne Rasmussen, Filmkompagniet. Den er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmider.

Se filmene her og download liste med relationskompetente kendetegn

Se andre skolefilm her

Ungdommen har aldrig været mere stresset i følge medierne, forskellige undersøgelser og forskning. Vi har skabt et samfund og en kultur, hvor ungdommen har blikket stift rettet mod fremtiden og det er med til at skabe en masse stress.

Filmen “Styr på det hele” handler om unge, stress og hvordan du forbedrer din mentale sundhed. Vi møder en gruppe unge mennesker i alderen 15-20 år, der er på et 8 ugers mindfulness kursus hos Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet. Deres underviser overlæge Lone Overby Fjorback er Danmarks førende mindfulnessforsker og har praktiseret yoga og meditation i 30 år.

Hvis du ser filmen bliver du klogere på, hvad helt almindelig hverdagsstress gør ved dig. Hvad er stress egentlig er og hvordan vi skal forstå det. Hvordan hjernen og dine tanker virker. Børnepsykiater og forfatter Daniel Siegel, der har skrevet bogen “Brainstorm” beskriver i filmen udviklingen i teenage-hjerner. Han siger bl.a. at man i ungdomsårene kan gøre hjernen stærkere ved at lave mindfulness.

Som ung har din hjerne et stort potentiale og træning af din mentale sundhed er en god færdighed at opdyrke i netop den periode af dit liv. Det er også år hvor der sker en masse forandringer og der stilles en masse krav. Derfor er det sundt for krop, sind og hjerte at øve sig i at være tilstede i nuet og i øjeblikke give slip på forsøget på at have styr på det hele.

Se filmen her

Konkrete mindfullness øvelser for unge

“Styr på det hele” er produceret af Mette Bahnsen, Persona Film 2017, med støtte fra Undervisningsministeriet.

Persona Film har siden 2001 produceret undervisningsfilm, dokumentarfilm, og etnografiske film til bl.a. museer, hospitaler, skoler og universiteter.