Lej feriebolig og deltag i kurser
Vi har landet en aftale med Uddannelsesforbundet om leje af ferieboliger og deltagelse i kurser for medlemmer af Uddannelseslederne. Du kan se de mange ferieboliger hos Uddannelsesforbundet – dog er er det ikke muligt at leje lejlighederne i København på grund af overbelægning.

Vi har også lavet en aftale, så vores medlemmer kan deltage i de kurser, der bliver udbudt via Uddannelsesforbundet – dog undtaget fyraftensmøder og 3.livskurser. Læs mere og tilmeld dig kurserne her. Vi arbejder på selv at udbyde 3.livskurser på et senere tidspunkt.

Husk aftalen med Lån&Spar
Aftalen med Lån&Spar Bank er også faldet helt på plads, så du blandt andet kan få 5 procent i rente på din lønkonto.

Dato for næste årsmøde og generalforsamling
Bestyrelsen har evalueret det netop afviklede årsmøde. Vi arbejder videre med alle de gode ideer og input, der kom frem under workshoppene, og du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 25.-26. september næste år, hvor vi igen mødes til næste årsmøde og generalforsamling på Hindsgavl slot.