Nyheder på ny hjemmeside, Facebook og nyhedsbrev

Først blev uddannelseslederne selvstændige. Så fik foreningen en ny hjemmeside og Facebook-side. Og nu kommer det første, nye nyhedsbrev.

Planen er, at nyhedsbrevet fra Uddannelseslederne rammer medlemmernes indbakke 6-7 gange om året. Nyhedsbrevet kan selvfølgelig også afmeldes ved at klikke på et link nederst i hvert nyhedsbrev, hvis du ikke ønsker at modtage det.

Du finder foreningens nye hjemmeside på www.uddannelseslederne.dk, hvor grafiker Suzanne Bøgh har lavet foreningens nye logo og designlinje.

KommunikerBedre i kulissen
Det er Uddannelseslederne selv, der står i spidsen for hjemmeside og nyhedsbrev.

Men i kulissen står vi, Jesper og Lars, to freelancejournalister fra KommunikerBedre.dk i Filmbyen i Aarhus.  Uddannelseslederne har lavet en aftale med os om at skrive artikler og redigere nyhedsbrevet og læse journalistisk korrektur på nogle af de indlæg, som foreningen selv laver.

Vi laver også kommunikation for Frie Skolers Ledere – vi lever af at lave journalistik og kommunikation, men mest af alt i an undervise i det. Se mere her: http://kommunikerbedre.dk/hvem-er-vi/.

Ny hjemmeside med nyt logo
På hjemmesiden finder du bl.a. lederværktøjer, så som skemaer til lederløn, overenskomster og andre relevante dokumenter.

Under kontakt kan du se vores nye mailadresser og telefonnumre.

Nye medlemmer kan melde sig ind i foreningen via en kontaktformular, og man kan tilmelde sig foreningens nyhedsbrev i højrespalten på forsiden.

Siden fungerer samtidig som arkiv for nyhederne fra tidligere nyhedsbreve.

Facebook til det løse
www.facebook.com/uddannelseslederne/ er adressen på foreningens nye Facebook-side. Her finder du udvalgte nyheder og korte indspark fra bestyrelsen, ligesom medlemmerne kan kommentere og skrive indlæg.

Har du kommentarer eller forslag til hjemmeside, Facebook-side eller nyhedsbrev, hører vi gerne fra dig.

Hjemmeside: www.uddannelseslederne.dk
Facebook-side: www.facebook.com/uddannelseslederne/
Kommunikationsfolk: www.kommunikerbedre.dk