Vi har lige udgivet dette website, hvis du finder nogle fejl meddel os her

Du får her 8 gode historier for uddannelsesledere

Først den her:

Årskurset sparker røv – og du kan være med!

Og så følger 7 historier om trivsel, chikane og ledere i klemme – og om andre ledere, som har det som blommen i Arne Jacobsen-stol og ellers bare gerne vil have noget mere i løn:

  • Hvem trives? – Hører du til flertallet eller mindretallet?
  • Det går ufatteligt godt – men flere ledere tabes i farten
  • Lederne er presset på tid og ansvar
  • Er der en fagforening til stede?
  • Mobning og chikane er et problem – men ikke sexchikane
  • Bedre ledere – gennem udvikling, netværk og efteruddannelse?
  • ”For meget administration og al for megen dokumentation”

God fornøjelse!

Med venlig hilsen Lars Møller

redaktør af Nyhedsbrevet Uddannelseslederne


Årskurset sparker røv – og du kan være med!

Der er fem gode ting ved årskurset. Og den femte ting er nok den bedste:

  • Maden er god på Hotel Munkebjerg.
  • Udsigten ned til Vejle Fjord er formidabel.
  • Omgivelserne er uovertrufne til en gåtur eller et morgenløb.
  • Vi har været heldige at få fire gode oplægsholdere, der hver for sig kan inspirere en leders hverdag.
  • Og så kommer der lederkollegaer fra hele landet, som man diskuterer alt med, når man ikke lige spiser sammen, nyder udsigten eller går en tur mellem oplæggene.

Så anbefalingen er klar: Tag med til årskurset i september.

Temaerne er inspireret af undersøgelsen af ledernes trivsel. Vi har inviteret fire hotte oplægsholdere med hver deres perspektiv på ledelse:

Antropolog Dennis Nørmark, forfatter til bestselleren om ”Pseudoarbejde”, holder oplæg om, hvordan man i praksis slipper af med unyttige opgaver – og her spiller særligt mellemlederen en central rolle for, at sikre at vi ikke drukner i meningsløshed. Bogaktuel med ”Tilbage til arbejdet”.

Forsker og ph.d. Helle Hein holder oplæg om mening og ledelse. Hun har forsket i motivation og ledelse i mere end 10 år, og hendes nyeste forskning kigger på kilder til meningstab og stress – med fokus på især mellemlederrollen. Forfatter til bogen ”Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald” og er på vej med den næste bog om motivation, ledelse og stress.

Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og formand for FH’s Lederforum. Lederforum er fælles talerør for over 40.000 ledere i den offentlige og private sektor. Bente holder oplæg om ledernes egen trivsel og om FH Lederforums arbejde. Hun startede selv som formand for pædagogerne i BUPL, blev siden formand for hovedorganisationen FTF, og har i mellemtiden nået at være medlem af Det Økonomiske Råd og medlem af repræsentantskabet i Nationalbanken.

Medlem af Folketinget Jacob Mark vil tale om det politiske spil på borgen, FGU-reformen og sine visioner på undervisningsområdet. Han er gruppeformand for SF og ordfører på området. Som 17-årig blev han valgt til byrådet i Køge, i 2015 blev han til Folketinget, og han fylder 30 den 16. oktober.

Tilmeld dig hellere nu end senere

Årskurset finder sted fra tirsdag 21. september kl. 12 til onsdag den 22. september 2021 kl. 12 på Hotel Munkebjerg i Vejle. Det hele slutter med en frokost – og du får lige præcis det hele til en super favorabel pris til kun 795 kr.

Tag gerne en kollega med

Årskurset er ikke kun for medlemmer, men for alle uddannelsesledere, der har brug for fagligt input og netværk. Så du er mere end velkommen til at tage en kollega med.

Mellem oplæg og møder er der lagt op til at netværke med kollegaer fra andre uddannelsessteder. Kun et enkelt programpunkt er eksklusivt for medlemmer, det er generalforsamlingen kl. 16.30, hvor vi lægger op til netværksmøder for ikke-medlemmer.


Hvem trives? – Hører du til flertallet eller mindretallet?


Uddannelseslederne har spurgt medlemmerne, hvordan de trives i jobbet. Knap 100 svarede – og vi gennemgår her udvalgte svar.

Spørgsmålet til dig, kære læser, er: Kan du se dig selv i svarene?

Og spørgsmålet til foreningen er: Er der noget, vi skal handle på?

Men først spørger vi dig: Hvem hører du selv til?


Det går ufatteligt godt – men flere ledere tabes i farten


Den gode nyhed er, at et stort flertal af lederne (79 %) ”får støtte og sparring fra andre lederkollegaer, når jeg har brug for det”. Kun 8 % er direkte uenige.

Det sammen gælder støtten fra øverste leder:

  • 71% får den, kun 17 % er direkte uenige.
  • Selv i svære sager som klagesager er lederens opbakning stor: 65 % får den, 19 % synes ikke, de får den.

Og festen fortsætter:

  • 69 % oplever, at chefen ”værdsætter mit arbejde”, mens 14 % ikke gør det.
  • Selv uenigheder med chefen ”bliver løst på en retfærdig måde”, mener 66 % mod 16 %, der er direkte uenige.

Derfor kan det heller ikke undre, at så mange som 73 % siger: ”Jeg ved altid, hvem jeg skal gå til, hvis jeg har problemer med løsning af mine opgaver”, mod 19 %, der er uenige.

Og stærkt er det gået mange steder, ikke mindst i FGU, som en leder beskriver det i kommentarfeltet: ”Man kan vel sige, at der er blevet skiftet hjul på en kørende bil, og alle har kørt i 5. gear fra dag 1 for at forstå, udvikle og undervise efter intentionerne i reformen”.

Et pænt mindretal er ikke med til festen

Så selv om de øverste ledere kan have grund til at fejre sig selv, så skal de ikke glemme de 10-20 procent, som er lodret uenige med det store flertals anprisning, og som ikke oplever opbakningen fra deres leder.

Som nogle skriver i kommentarfeltet:

  • ”Oplever at min nærmeste chef (den øverste leder) ikke lytter, ikke har tillid og er ekstremt kontrollerende og ikke vil uddelegere. Hun har sat retningslinjer for dette, men holder dem ikke selv.”
  • ”Jeg oplever en leder, som kommer med mange modsatrettede krav og forventninger.”

Heldigvis er det de færreste, der vender det indad: 80 procent oplever, at ”der er balance mellem de faglige krav, der stilles til mig, og mine kompetencer”. Kun seks procent er direkte uenige.

Problemet handler måske om tydelighed

Den største halvdel af uddannelseslederne er klar på, hvad de skal lave som ledere. Men for den mindre halvdel er det uklart:

  • 41 procent er ikke enige i udsagnet: ”Min chefs/leders krav og forventninger til mit arbejde som leder er tydelige.”
  • Andre 42 procent er ikke enige i, at ”der er en klar opgave- og kompetencefordeling mellem mig og min nærmeste chef/leder.”
  • Og 38 procent kan ikke sige ja til: ”Jeg ved præcis, hvad min kerneopgave er”.

Problemet handler måske om tillid

Selvom to tredjedele af lederne oplever gensidig tillid til andre ledere, så har den sidste tredjedel ikke samme oplevelse. Og 18 % siger udtrykkeligt nej til den udlægning.

Nok går det godt for de fleste ledere, men et stort mindretal trives knap så godt. Og det hænger måske netop sammen med manglende tillid eller i hvert fald manglende uddelegering og bemyndigelse.

Det tyder en udbredt negativ oplevelse af råderummet på.

  • To tredjedele er ikke enige i, at ”mit råderum (dvs. handlemuligheder) for at leve op til målene for tilbuddet er tilstrækkeligt”. Faktisk er 44 procent lodret uenige.

Langt de fleste (73 %) er enige i udsagnet: ”Jeg oplever, at jeg har mulighed for at påvirke beslutninger som vedrører min skole/mit tilbud”.

  • Dermed er der 27 % af uddannelseslederne, som ikke har den oplevelse.

Kun godt halvdelen (55 %) oplever, at de ”har den reelle beslutningskompetence i forhold til det ansvar og de muligheder der er givet fra bestyrelsens og ledelsens side”.

  • Det betyder tilsvarende, at hele 45 procent ikke har de oplevelse – hvoraf de 28 procent faktisk er lodret uenige.

En mellemleder skriver i kommentarfeltet:

  • ”Jeg oplever en leder, som ikke kan blive stående på sit eget niveau, men blander sig i småting på ledelsesniveauet under.”

En sag for Uddannelseslederne

”Alt taget i betragtning, så trives jeg i mig arbejde”, svarer 62 procent ja til.

Det er godt. Men der er plads til forbedringer:

  • 15 procent svarer nemlig nej.
  • Og 23 procent vælger hverken ja eller nej.

”Det er dejligt at så mange medlemmer trives på arbejdet. Det er godt at brænde for sit arbejde, men man skal også passe på ikke at brænde ud”, siger Uddannelsesledernes formand, Kristian Hjorth.

”For når hvert syvende medlem siger nej til, at de trives, så er den gal. Når hvert fjerde medlem derudover ikke kan sige ja til, at de trives, så er det rigtigt mange mennesker, der har fortjent et bedre arbejdsliv. Så er det mange arbejdspladser, der kan gøre det bedre. Det bliver vi nødt til at have fokus på i Uddannelseslederne”, siger han.


Lederne er presset på tid og ansvar

Der er noget, der ikke stemmer.

  • Kun en tredjedel af lederne finder, at de har indflydelse på ”mængden af opgaver” – 66 procent gør ikke.
  • Tilsvarende finder kun en tredjedel af lederne ”min arbejdsmængde passende” – 66 procent gør ikke.
  • Og en tredjedel finder, at ”der er tilstrækkelig ledelseskapacitet i mit ledelsesteam til at løfte alle opgaver tilfredsstillende” – 66 procent gør ikke.
  • Ligesom mindre end en tredjedel finder, at ”der er en god balance mellem krav, og de muligheder jeg har for at lykkes” – 69 procent gør ikke.

Alligevel siger langt de fleste (66 %), at de ”kan selv disponere deres arbejdstid”.

Mange kommer i klemme

Diskrepansen giver en fællesmængde på 33 procent af uddannelseslederne, som kommer i klemme mellem selv at bestemme over deres tid og så have for mange opgaver.

  • En tredjedel af uddannelseslederne trækker således det korteste stå i begge lodtrækninger: Det er mit eget ansvar, og jeg kan ikke sig nej til opgaver!
  • Én siger i kommentarfeltet, at det er ”uafklaret om man aldrig har fri, når der i kontrakten står ingen øvre arbejdstid.”
  • En anden konstaterer mere nøgternt: ”Alt for mange mails at tage stilling til. f.eks. 101 mail på 4 feriefridage.”

Presset på tid

Problemet med at være presset på tid er stort for langt de fleste. Det viser sig mange andre svar om arbejdstid:

  • 90 % mener ikke, at de ”har tid nok til at arbejde med nye nationale målsætninger”. Kun 10 % er enige i det udsagn.
  • 86 % mener heller ikke, at de ”har tilstrækkelig tid til at samarbejde med lokalsamfundet”. Kun 14 % er enige.
  • 81 % mener ikke, at de ”har tilstrækkelig tid til at sikre optimal udnyttelse af tilbuddets ressourcer”. Kun 19 % er enige i udsagnet.
  • 74 % mener ikke, at de ”har tilstrækkelig tid til at samarbejde med personalet og bestyrelsen eller lignende om at udvikle tilbuddets værdier og kultur”. Kun 26 % er enige.
  • 75 % mener ikke, at de ”har tilstrækkelig tid til at udvikle mig som leder”. Kun 25 % er enige.
  • 68 % mener heller ikke, at de ”har tilstrækkelig tid til at samarbejde med personalet om tilbuddets målsætninger”. Dog er 32 % enige med det udsagn.

”Jeg er grundlæggende bekymret for, at nogle af vores medlemmer bruger sig selv mere end godt er. Det kan udvikle sig til mistrivsel, stress og sygdom. Vi møder jo indimellem medlemmerne, når de er gået ned med stress. Dem støtter vi, men den store udfordring for os som fagforening er at støtte, før det går så galt”, siger Uddannelsesledernes formand, Kristian Hjorth.

”Det kan bedst ske i samarbejde med arbejdspladsen. Vi stiller gerne op til en forhandling om de vilkår, vores medlemmer arbejder under. Meget kan løses med en gensidig forventningsafstemning til jobbet, mere tydelige rammer og klarere beskrivelse af råderummet”, siger han.


Er der en fagforening til stede?

Undersøgelsen viser, at Uddannelseslederne har en rolle at spille som klassisk fagforening, der kæmper for løn- og arbejdsvilkår.

Men medlemmerne er ikke enige om behovet:

”At løn topper, overrasker mig ikke. Vi vil fortsat kæmpe for mere i løn til medlemmerne. Men det gælder også om at bruge de muligheder for tillæg, pension med mere, som allerede er aftalt. Det hjælper vi gerne medlemmerne med”, siger formanden.

”Jeg kan også være bange for, at for mange lederstillinger er endt som en hybrid mellem en konsulent-stilling og en lederstilling, men som til gengæld ikke aflønnes som en lederstilling. Det hjælper vi også gerne med at rydde op i,” tilføjer han.

”Når det er sagt, så viser undersøgelsen også, at vi nok skal sætte mere fokus på arbejdsvilkårene. Når den ene halvdel af medlemmerne ikke oplever, at deres arbejdsvilkår modsvarer det ansvar og de krav, der stilles dem som ledere, så må vi gøre noget ved det. Det kan ingen holde til i længden, hverken medlemmerne eller deres arbejdspladser. For hvis ikke de får bedre vilkår, så rejser de jo bare – i bedste fald,” siger han.

Bonus-info: Lederne har et godt forhold lærernes fagforening:

  • Tre fjerdedele siger, de har et godt samarbejde med lærernes tillidsrepræsentanter.
  • Kun 7 % er uenige.

Mobning og chikane er et problem – men ikke sexchikane


0, 0 og 0 respondenter kunne svare ja til spørgsmålene om uønsket seksuel kontakt.

Men 15 procent svarede, at de har været udsat for mobning og chikane på arbejdet – mest fra medarbejderne, men i næsten lige så høj grad fra leder-kollegaer og overordnede ledere.

For halvdelen er det kun sket sjældent, mens det for den anden halvdel veksler mellem ”Af og til” og ”Meget ofte”.

”Det er glædeligt, at ingen af respondenterne har oplevet sexchikane som problem. Sådan burde det også være med mobning og chikane – vi skal tilstræbe, at det tal også ender på nul,” siger Kristian Hjorth.

”Når det først går galt, er det svære sager at løse. Vi er her for medlemmerne, når de henvender sig, vil lytter vi og bakker op og går også gerne i dialog med øverste leder, hvis det er det, der skal til,” siger han.


Bedre ledere – gennem udvikling, netværk og efteruddannelse?

At skabe netværk er en mærkesag for Uddannelseslederne. Det samme er årskurserne med faglig inspiration for medlemmerne. Men tilbud om lederuddannelse og efteruddannelseskurser har indtil nu ikke været en prioritet.

Men skal det være det? Vi spurgte ind til medlemmernes behov:

Vi spurgte også:

  • ”Har du en udviklingsplan?”
  • 13 % sagde Ja.
  • Mens 67 % var lodret uenige i det udsagn.

Men betyder det, at de savner en udviklingsplan?

Nej, mener i hvert fald en af lederne, som i kommentarfeltet skrev:

”Undskyld, jeg siger det, men det var nogle virkeligt dårlige og meget værdiladede spørgsmål. Hvordan vil I fortolke svarene? Fx “Har du en udviklingsplan?”

Jeg har svaret “Helt uenig”, og kunne have tilføjet “heldigvis”, men tolker I mit svar som værende negativt?”

”At støtte medlemmernes netværk er noget, vi arbejder for i Uddannelseslederne. Vi tror på, at trivsel og udvikling går hånd i hånd,” siger foreningens formand.

Kristian Hjorth har også et svar til kritikeren af hele undersøgelsen:

”Det er rigtigt, at vi kunne have lavet en stor, forkromet undersøgelse, men det har vi ikke råd til som en lille forening. Vi har tilpasset den fra en undersøgelse fra Skolelederne, så den bedre passer vil vores behov.”

”Og jeg kan forsikre om, at vi kan bruge svarene til at forbedre vores arbejde. De giver os argumenter over for arbejdsgiverne, men de giver os også input til dialogen med medlemmerne, hvad enten det er til den kommende generalforsamling, til møder rundt om i landet, eller når de ringer,” siger han.


For meget administration og al for megen dokumentation”


Uddannelseslederne bruger mest tid på administrativ ledelse. For meget, siger de fleste. Lederne skønner, at de bruger godt en fjerdedel af arbejdstiden på administration.

De fleste ville hellere være fri for nogle af de administrative opgaver:

  • I alt 66 % er enige i udsagnet ”Jeg oplever, at jeg løser administrative opgaver som med fordel kunne løses af andre”. Kun 13 % er uenige.
  • Næsten lige så mange ville hellere bruge tiden på pædagogisk ledelse: 61 % er lodret uenige i udsagnet ”Jeg har tilstrækkeligt tid til ledelse af læring”. Kun 19 % er enige.

Det er især kravet om dokumentation, der er problemet. Som en siger i kommentarfeltet: ”For meget administration og al for megen dokumentation. Alt skal dokumenteres.”

Det virker, som om dokumentation mere ses som en pligt end som et dynamisk ledelsesværktøj:

  • Kun 23 % er enige i udsagnet ”Jeg har tilstrækkelig tid til at levere den ønskede dokumentation af tilbuddets virksomhed”.
  • Kun 32 % er enige i udsagnet ”Jeg har mulighed for at prioritere de dokumentationsopgaver, der giver mening i forhold til kerneopgaven”.


”Når to tredjedele har den oplevelse, at mange administrative opgaver kan uddelegeres, så er det noget, vi skal snakke om. Mange ønsker mere tid til pædagogisk ledelse, og det er der brug for, ikke mindst på FGU-området”, siger Uddannelsesledernes formand, Kristian Hjorth.

”Kravet om dokumentation kan vi ikke gøre noget ved, men dokumentationen skal ud af regnearket, den skal ud at arbejde på skolerne for at styrke ledelse og vidensdeling. Den skal give mening”, siger han.