Regeringen sætter i sit finanslovsforslag en reserve af til de forberedende grunduddannelser (FGU) og voksen- og videreuddannelse (VEU), der skal bruges i perioden 2023-2026:

Der er til gengæld ikke flere penge til EUD, og heller ikke den store hjælp at hente til VUC-området.

Det var et fedt årskursus

Krestine Aaen, skoleleder på FGU Aarhus i Skejby.

Skoleleder Krestine Aaen var med på Uddannelsesledernes årlige træf på Munkebjerg – for anden gang. Hun fik fuld valuta for pengene og ønsker, at flere kollegaer rundt om i landet kommer til at opleve det samme.
Nyhedsbrevet spurgte Krestine Aaen, hvad hun fik ud de forskellige oplæg på programmet. Hun svarede beredvilligt på det hele – for der var masser at hente:

Netværksdannelse i praksis
Oplægsholderen Anette Raaby fortalte netop om vigtigheden om at være med, mener Krestine Aaen, der selv arbejder som skoleleder på FGU Aarhus i Skejby.
”Det er godt at snakke med andre skoleledere, som har den samme opgave som mig, men sidder helt andre steder af landet. Når jeg først har mødtes med en kollega fra Kalundborg personligt, så er det måske lettere at ringe til ham næste gang, jeg har en sag, jeg gerne vil vende. Eller til ham fra Vordingborg eller Nordsjælland.”
Men det var ikke kun kollegaerne fra den forberedende grunduddannelse, det var givtigt at møde. For eksempel snakkede Krestine Aaen også med lederen af Kofoed Skole i København:
”Vi skal til at bygge en ny skole i Aarhus, og i den forbindelse blev jeg netop præsenteret for Kofods Skoles arkitektur som en mulighed. På den baggrund var det meget spændende at snakke med hende om, hvordan det virkede i praksis. Så vi endte med at aftale, at jeg skal komme der over på besøg.”
Andre uddannelsesledere kom fra Aarhus Tech, der jo modtager mange af eleverne fra FGU. Så kunne de typer skoler dele perspektiver, næsten som at holde et spejl op for hinanden:
”Det var virkeligt spændende begge veje. Jeg fik noget ud af høre, hvad de forventer, vi gør for at forberede eleverne. Og selv kunne jeg fortælle, hvad eleverne forventer af erhvervsuddannelserne. Jeg er sikker på, at vi kunne samarbejde mere om at få eleverne godt på vej”, siger Krestine Aaen.
Hun snakkede også med kolleger fra Daghøjskolerne i Aarhus – så det er lige før de er nok til at danne et lokalt netværk i det østjyske.
”Derudover var det også givtigt at snakke med de aktive kollegaer i Uddannelsesledernes bestyrelse. Det giver et bedre billede af, hvad vi kan med foreningen,” siger Krestine Aaen.

Gode råd fra de unge
Næste punkt på programmet var et oplæg fra Modstrøm, der er elevorganisation i FGU, og det var givtigt på en helt anden måde.
”Vi kender dem, når de kommer ud på vores skoler, men det er jo først og fremmest elevrådet og i anden omgang elevråds-kontaktlærerne, de arbejder med. Nu stod de pludseligt foran en forsamling af ledere, og os er de ikke vant til at være kontakt med, så de var ret nervøse. Men det var også ret sødt.”
Alligevel lykkedes det de unge at give de garvede skoleleder nogle gode råd, de kunne bruge, fortæller Krestine Aaen:
Som skoleleder skal du introducere dig selv på alle holdene, så elever ved hvem de skal gå hen til, hvis der er noget.
Skab fællesskaber på tværs af klasserne, så hele skolen bliver et trygt sted at være for eleverne. Det hjælper at vide, at der er andre, der er ordblinde på skolen, eller andre, der kæmper med de sammen problemer som dig selv. (”Det er vore elevråd heldigvis gode til”, tilføjer Krestine Aaen.)
Lyt til eleverne. Sørg for at have et aktivt elevråd. Gå med på deres ideer. (”Ja, det er vigtigt, selv om det er vi ret gode til i forvejen med et godt elevråd og en stærk elevrådskontaktlærer.”)

Praksislæring i teorien
For Michael Bjergsø fra Foreningen til fremme af praksislæring (FFP) udfordrede de boglige fag til at få mere praksislæring ind undervisningen.
”Fremme af praksislæring nemt på et PGU-værksted i den praktiske grunduddannelse. Det er sværere at få praksis ind på et AGU-hold i den almene grunduddannelse. Her ramte han meget godt, fordi nogle elever ikke er interesserede, de vil bare have en høj karakter, mens andre er udfordret på helt andre måder.”
Som uddannet folkeskolelærer med dansk og billedkunst på linjefag har Krestine Aaen lidt et ben i hver lejr.

Da Michael Bjergsø fortalte om ledernes opgave i forhold til medarbejderne, var der især en læresætning, Krestine Aaen tog med hjem: ”Ledernes opgave er at aflaste medarbejder for paradoksets vægt.”
”Fordi FGU-reformen er kommet bumlende på vej, så er mange medarbejdere endt med at skulle flere ting på en gang, paradokser, som det kan være svært at håndtere. Som ledere har vi vores egne paradokser, mest i forhold til den rolle vi tager på os: Skal vi være de unges advokat eller medarbejdernes støtte? Hvordan skal tilbyde os selv, som embedsmand eller samarbejdspartner?”

Mere dannelse, tak
Med oplægget ”Unge har mere brug for dannelse end at undgå mistrivsel” tog Stefan Herman skolelederne med helt op i helikopteren, siger Krestine Aaen. Eleverne skal lære selvforglemmelsens kunst.
”Han fortalte om, hvordan vi med vores typer af elevgrupper kan arbejder med dannelse. Det er en gave for eleverne at være optaget af noget og dermed kunne glemme sig selv for en stund.”

Hvordan møder vi de unge bedst
Den sidste oplægsholder, Søren Østergaard, gav også Krestine Aaen guldkorn med hjem. Som leder på Center for Ungdomsstudier bød han ”Velkommen til generation Z & Y – hvordan møder vi de unge bedst?”
”Han lavede en generationsbeskrivelse på de unges trivsel, hvad er de vokset op i, og hvad kan man sige? Der er så mange forandrede vilkår siden vores tid, især fordi mange unge er på de samme medier hele tiden. De vil være unikke på den samme måde og ender med at ligne hinanden. Tilstedeværelsen har forandret sig, når man har online-venner i hele verden, mens der ikke er nogen på vejen, som man kan spejle sig i. Legemestre og kulturbærere rundt om hjørnet er forsvundet som forbilleder”, fortæller Krestine Aaen.
Og på et tidspunkt spurgte Søren Østergaard os alle, hvornår vores elever mon holdt op med at række hånden op? … Jeg tænker, at det skete omkring 4. klasse.”

Tag med til næste år
Jo, Krestine Aaen fik vitaminer til hjernen. Inspiration fra de unge. Netværk med kollegaer.
”Man får hævet sig lidt op over det, man er begravet i til hverdag. Det giver mening på et højere plan, men det bliver også meget konkret brugbart”, siger hun.
Hun vil med til næste år. Og har enkelt opfordring til dig: Tag med! Selv skal hun nok søge for at tage en kollega med – så er det advaret …