Andre uddannelsesledere har hørt ham. Han hitter på zoom. Nu kan du opleve Søren Voxted live, direkte ind på din egen skærm.
Onsdag den 11. november klokken 15 holder Søren Voxted oplæg for Uddannelseslederne om faglig ledelse i vores kerneopgave, der med hans ord befinder sig ”i spændingsfeltet mellem erhvervsrettet kompetence, livskompetencer og personlig udvikling og afklaring”.
Til daglig er Voxted lektor på Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet, Men som god formidler og oplægsholder taler han lige ind i vores verden: Hvad er faglig ledelse, hvem er de faglige ledere, og hvad er den ledelsesmæssige udfordring for os som uddannelsesledere?
“Pissedårlig ledelse”
For Søren Voxted handler faglig ledelse i høj grad om at sætte holdet rigtigt, understøtte de faglige fællesskaber og sikre, at vi sammen skaber viden og faglig kvalitet.
God ledelse handler for Voxted om en medarbejderstab i faglig udvikling og en organisation, der omsætter politiske og strategiske mål til en dagligdag – med timer, læring og dokumenteret kvalitet i undervisningen.
Søren Voxted solidariserer sig med lederne, også når der er svært. Han er bidragsyder til den nye bog ”Pissedårlig ledelse”, der handler om bagsiden i ledelse – når det ikke lykkes så godt, som man vil. Men samtidig er de dårlige erfaringer det sted, hvor man er nødt til at tage fat.
Tag en kollega med – sådan gør du:
Hvis du tilmelder dig allerede inden på tirsdag, den 3. november, så sender vi dig en velkomstpakke med lidt kursusmateriale og en lille overraskelse.
Har du en lederkollega, der gerne vil med på en lytter, så kan du roligt tilmelde en eller to mere, når du melder dig selv til.
Send en mail til info@uddannelseslederne.dk – med:
- Dit navn
- Din e-mail – så vi kan sende dig en invitation til Zoom
- Din post-adresse – så vi kan sende dig velkomstpakken
Tager du en kollega med, så skriv det samme for ham eller hende. Tilmelder I jer inden den 3. november – så sender vi velkomstpakken.
Tilmelder du dig senere, så får du velkomstpakken eftersendt – du kan nå at tilmelde sig helt frem til den 10. november.
Seneste kommentarer