Søren Bak er skoleleder og veksler i jobbet mellem undervisning, pædagogisk udvikling og politisk ledelese.

For Søren Bak fra KBH Film og foto skole handler den ene del af arbejdet som skoleleder om at skabe et miljø, hvor eleverne kan rykke sig selv i den retning, de gerne vil. Det kræver en speciel pædagogisk tilgang, som ifølge Søren tager tid at lære:

”Mange nye lærere kommer med en stor fag-faglighed og tænker, at nu skal jeg undervise eleverne i det, jeg selv kan. Men de finder meget hurtigt ud af, at der er mange flere nærmest magiske elementer i det, som man skal arbejde med.”

Det er eksempelvis gruppedynamikker eller elevernes identitetsskabelse, der ligger ud over den rent faglige undervisning, og her er det enkelte menneskes selvforståelse afgørende.

Derfor arbejder Søren ligeså meget med at skabe de rammer, der får eleverne til at rykke sig, som han arbejder med at udvikle fagene.

”Det handler ikke kun om, at vi er dygtige lærere, men i den grad også om det miljø, som findes på skolen i kraft af de elever, vi formår at tiltrække.”

Sideløbende med jobbet som pædagogisk og politisk leder, underviser Søren selv eleverne ca. halvdelen af sin arbejdstid. På den måde kommer han meget tæt på eleverne og er med til at udvikle de pædagogiske metoder i samspil skolens andre lærere.

”Dybest set nede under alt det andet med at tilrettelægge velfungerende forløb, så handler det hele jo om at blive ved med at have en interesse for sine medmennesker og være nysgerrig på, hvad de kommer med i bagagen.”

Bevillinger er et vilkår
Den anden del af lederjobbet handler om at sikre skolens overlevelse og økonomiske fundament. Som alle andre daghøjskoler er Søren afhængig af de økonomiske vilkår og rammer, politikerne vedtager for skolen. Han understreger, at han ikke vil brokke sig over de økonomiske vilkår, men samtidig vil han gerne fortælle om, hvorfor hans skole faktisk er en god investering.

”Ligesom de andre daghøjskoler i København har vi ventelister med mennesker, der ønsker at gå på skolen. Så på den måde arbejder vi jo i virkeligheden ret markedsorienteret og formår at lave nogle tilbud, som borgerne efterspørger.”

Også når eleverne er færdige med skolen, har de fået kompetencer med, som de bruger i relevante jobs eller uddannelser. Skolen undersøgte sidste år, hvordan det var gået de elever, der havde gået på skolen. Og af de elever, man kunne få fat på, arbejdede 71 procent professionelt indenfor relevante jobs eller var i gang med en relevant uddannelse.

Politik og pædagogik giver sved på panden
Sørens arbejde med både at arbejde internt med den pædagogiske ledelse og samtidig sikre skolens overlevelse i det politiske arbejde giver til tider nogle lange arbejdsdage. Det skete eksempelvis med budgetforliget i 2018, hvor skolen måtte stable en kampagne på benene for at gøre politikerne opmærksomme på skolens kvaliteter.

”Pludselig havde vi en masse elever, der måske havde gået her for 10-12 år siden, som stillede sig op og fortalte, hvor meget skolen havde betydet for dem. Det var meget rørende, og fortæller mig på en måde også, at vi har fat i noget af det rigtige for de her unge mennesker.”

Søren er helt med på, at det politiske spil og rammerne for skolen er en naturlig del af lederjobbet:

”Jeg skal ikke klage, for jeg synes jo, mit job er voldsomt spændende. Det er bare ret omfattende i perioder  både at skulle arbejde politisk for skolens eksistens og samtidig lave den her gode filmskole, som vi jo brænder for.”

Kriser kan skabe eufori, når de går over
Da vi spørger ham om hans bedste oplevelse som skoleleder, er det også nogle af krisesituationerne, han kommer i tanke om:

”Det er jo i de der kriseperioder, hvor vi har kæmpet for skolens overlevelse, at vi har været længst nede. Men samtidig er det også der, vi har været mest euforiske, når det så er lykkes at bevare skolen i sidste øjeblik og komme ud på den anden side.”

Den politiske ledelse af skolen handler for Søren om at gøre skolen permanent synlig og nærværende i politikernes øjne.

”Vi slås stadigvæk med de fordomme der hæfter sig ved begrebet daghøjskoler, der for dem der ikke ved bedre, forbindes med væresteder for mennesker, der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Vi er så ualmindelig meget mere end det.”

Først tak til deltagere, gæster og oplægsholdere for et godt årskursus. Hindsgavl slot satte de helt rigtige rammer for kombinationen af faglige oplæg og kollegial sparring.

På Generalforsamlingen fik vi valgt en bestyrelse, som nu ser sådan ud:

  • Michael Jensen, FGU Nord
  • Stine Snede Villumsen, Byhøjskolen Aarhus
  • Søren Wistrup, FGU Østjylland
  • Lasse Langfeldt, AOF Midt
  • Helle Bøtcher, Kursustrappen, Frederiksberg (næstformand)
  • Kristian Hjorth FGU-LF (Formand)

Du kan læse mere om valget og generalforsamlingen i referatet, der lander på hjemmesiden lige straks.

Vi glæder os til i bestyrelsen til at komme i gang med arbejdet og takker for de gode input, vi fik med os fra årskurset.

Mange efterspurgte lokale og regionale faglige netværk på tværs af vores forskellige uddannelsesretninger, så det vil vi straks tage fat på at etablere i den nye bestyrelse. I den forbindelse vil vi gerne opfordre jer til forsat at komme med indspark og gode ideer til os i bestyrelsen, så vi bedst muligt kan imødekomme jeres ønsker og behov.

Farvel til FGU ledere
Hele omlægningen til FGU betyder udskiftninger i lederstillingerne, hvorfor vi desværre siger farvel til en række medlemmer. Vi ønsker alle der ikke længere vil være medlemmer i Uddannelseslederne god vind, uanset om det er til andet job eller til pensionen.

Heldigvis kan vi samtidig byde velkommen til en række nye medlemmer. Vi glæder os til at lære jer at kende. Skulle du have fået en ny leder kollega, der endnu ikke er medlem, må du meget gerne fortælle om foreningen og at nye ikke betaler kontingent de første 3 måneder efter nyansættelsen.

Udvidet samarbejde med LC-Lederforum
En ny udvidet samarbejdsaftale er nu på plads med Skolelederforeningen og LC-Lederforum. Det betyder øget åbningstid på sekretariatet, så du fremadrettet har endnu nemmere adgang til svar på spørgsmål og hjælp, når der er brug for det. Ud over vores faste konsulent har alle medlemmer af Uddannelseslederne nu også adgang til sekretariatets øvrige medarbejdere på alle hverdage mellem 9-15, fredag dog  9-14. Du kan læse mere om samarbejdsaftalen her.

Da reformen om FGU blev en realitet indledte Moderniseringsstyrelsen forhandlinger om en ny overenskomst for alle de kommende ansatte på FGU institutionerne. Aftalen om chefer for FGU institutioner blev dog trukket lidt i halen blandt andet på grund af udfordringer med læreraftalen og et Folketingsvalg.

Men i foråret 2019 indgik DJØF og Uddannelseslederne en grænseaftale med et vandret snit, hvor de øverste chefer på FGU (direktørerne eller niveau 1) grænsedrages til DJØF, og alle øvrige chefer (niveau 2-3) grænsedrages til os i Uddannelseslederne.

28. Juni 2019 var FGU overenskomsten for chefer med personaleledelse en realitet, og overenskomsten ligger på hjemmesiden

Særligt for virksomhedsoverdragede fra produktionsskoler og VUC
Aftalen betyder, at forhandlingsretten udøves af den organisation, der havde forhandlingsretten på virksomhedsoverdragelsestidspunktet – altså 1. august 2019. Dvs. at LC/Uddannelseslederne er den forhandlingsberettigede organisation for de virksomhedsoverdragede ledere fra produktionsskolerne, og DJØF er for de overdragede VUC ledere.

Den enkelte chef forhandler selv sin løn
Overordnet set er kompetencen til at forhandle løn nu lagt ud til den enkelte chef. Det vil sige, at den enkelte chef selv forhandler sin løn med ansættelsesmyndigheden/FGU direktøren. Den samlede løn skal ikke – modsat de øverste ledere – godkendes i STUK og er derfor et lokalt anliggende.

Bund under lønnen svarende til lønramme 35 i staten
Lønmæssigt har man har lagt en bund for den samlede løn for øvrige chefer (vores medlemmer), der minimum skal svare til lønramme 35 i staten (den udgør pt. 478.475 kr. årligt 1.4.19-niveau).

Chefaftalen er takstløs, hvilket betyder at der ikke er aftalt en centralt fastsat basisløn for en bestemt stilling. Lønnen skal i stedet aftales lokalt og er derfor uden opdeling i grundløn og faste tillæg. Den består altså af en fast sum.

Chefens ansvar, kompetence, kompleksitet i arbejdsopgaver, erfaring mv. forventes at skulle afspejles i lønnen.

I henhold til aftalegrundlaget kan følgende indgå i forhandlingen om løn- og ansættelsesvilkår:

  • Fast løn
  • Resultatløn
  • Årsmål
  • Fratrædelsespakke
  • Pension

Udover den samlede faste løn kan den enkelte leder forhandle bonus f.eks. for særlig indsats.

Pensionen udgør som udgangspunkt 18%, men det er muligt at aftale en højere pensionsprocent individuelt.

Aftalen rummer mulighed for at aftale en fratrædelsespakke med f.eks. et forlænget opsigelsesvarsel og en fratrædelsesgodtgørelse, hvis man bliver opsagt, uden at det er ens egen skyld.

Lønningerne på FGU reguleres endvidere med de generelle lønstigninger, der aftales centralt ved overenskomstforhandlingerne.

Vi er vidende om, at man mange steder endnu ikke har lavet endelige aftaler om indplacering og vilkår på den nye FGU overenskomst for chefer. Det skyldes primært, at FGU direktørernes aftaler først skal falde på plads, hvilket vi i skrivende stund afventer.

Hvis I har spørgsmål eller brug for sparring og rådgivning i forbindelse med forhandlingen om løn og indplacering på den nye overenskomst, er I meget velkommen til at kontakte sekretariatet.

Som medlem af Uddannelseslederne har du fortsat mulighed for at deltage i kurser og konferencer arrangeret af Uddannelsesforbundet til medlemspris.

I praksis tilmelder du dig kurset og betaler den fulde pris. Efterfølgende sender du kvitteringen for kurset til Uddannelseslederne med dit kontonummer, hvorefter vi refunderer differencen i forhold til medlemsprisen.

Uddannelsesforbundet har et nyhedsbrev som er dedikeret til at fortælle om alle de nye kurser og konferencer, de udbyder. Det udkommer 5-6 gange om året, og du kan tilmelde dig lige her.