Om kvalitet i FGU, relationen mellem FGU og KUI samt det praktiske arbejde med kvalitet

en sammenfatning af pointerne i Michael Bjergsøs afsluttende opgave til Masteruddannelse i Ledelse af uddannelsesinstitutioner. Her peger Michael Bjergsø ikke bare på de centrale pointer om kvaliteten i FGU og arbejdet med kvalitet i praksis, men også på pointer om samarbejdet og relationen mellem FGU og KUI.

Af journalist Lars Møller

Udviklingschef i FGU Syd- og Vestsjælland advarer mod at strømline FGU, så der ikke har plads til de tungeste elever. For det flytter bare problemet et andet sted hen, så vi skal til at lave et nyt system.

Det mener Michael Olesen Bjergsø, der sidste år tog en master i ”Ledelse af uddannelsesinstitutioner” med fokus på netop kompleksiteten i FGU.

Var med fra begyndelsen

Michael Bjergsø var fra første spadestik med til FGU-reformen ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Som sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen deltog han i det forberedende arbejde frem til reformens vedtagelse i oktober 2017.

Da Produktionsskoleforeningen to år senere lukkede og slukkede som en konsekvens af reformen, fandt Michael Bjergsø nyt job i FGU-systemet – som kvalitets- og udviklingschef i FGU Syd- og Vestsjælland.

Opgaven var at føre reformen ud i praksis, sammen med de mange nye kollegaer blandt lærere og ledere.

En kompleks virkelighed

Virkeligheden slog ham som en hammer i hovedet:

Det var som en undtagelsestilstand: Før var der 90 elever, efter sommerferien var der pludseligt 220 elever. Og sådan var det se fleste steder”, siger han.

Alt det er beskrevet mange gange, også i Uddannelsesledernes nyhedsbrev.

Det var samtidigt en vildt spændende tid. At vi fik mange elever var udtryk for en stor opbakning fra den kommunale ungdomsindsats. På den måde var det jo virkelig positivt”, tilføjer han.

Michael Bjergsøs vinkel er netop kompleksiteten: FGU er et komplekst system, der afspejler en kompleks virkelighed.

Samtidigt med, at FGU nu skulle samle de seks eksisterende tilbud, blev den Kommunale Ungeindsats sat i værk. Ungeindsatsen skulle nu koordinere og sætte mål for unge under 25 år – for både uddannelse, beskæftigelse og social indsats.

Det var en kæmpestor reform, men udfordringen er den samme: Hvordan vi får de unge på kanten videre i uddannelse eller beskæftigelse”, siger Michael Bjergsø.

Pas på målgruppen

Efter de første halvandet år med FGU kan man spørge, om det nye system i sin nuværende form kan løfte opgaven?

Der er der ingen tvivl om, at man mange steder oplever at få elever, man har svært ved at håndtere, og som måske ikke er klar til et FGU-forløb. Det rejser spørgsmål, om det egentlig er den rigtige målgruppe, vi har i FGU. Og om vi skal lave et for-forløb til nogle af eleverne? Men det er for tidligt at sige”, mener Michael Bjergsø.

Vi skal passe på ikke at drage forhastede konklusioner. For fakta er, at vi endnu ikke ved ret meget om elevgruppen på FGU i form af analyser og undersøgelser. Samtidigt har vi endnu ikke foldet FGU’s potentiale ud”, siger han.

Omvendt er Michael Bjergsø ikke i tvivl om, at der er andre områder af reformen, der kalder på ændringer her og nu. Det gælder for eksempel den erhvervsfaglige grunduddannelse: EGU var en succes før reformen, men har i dag meget få elever.

De økonomiske vilkår for EGU er blevet væsentligt forringet, og det bliver man nødt til at se på”, mener han.

Vi skal passe på, at vi ikke skubber problemet med de tunge elever tilbage til systemet, som så må opfinde andre tilbud til den gruppe unge”, siger Michael Bjergsø.

FGU-komplekset

For ham er kompleksiteten er betingelse for FGU – og med en ph.d. i teologi er den 47-årige Michael Bjergsø vant til at studere komplekse tekster på højt niveau.

I sin master udpeger han fire vigtige, men komplekse dilemmaer, som FGU må leve med – for de går ikke væk af sig selv:

  • FGU startede fra bunden som en helt ny uddannelse – OG den rummer samtidigt kontinuitet til det, der var før reformen.
  • Et FGU-forløb er stramt styret – OG det rummer samtidigt en udstrakt fleksibilitet.
  • FGU skal målrettes uddannelse eller job – OG skal samtidigt omfatte en bred vifte af helhedsorienterede mål
  • FGU skal levere traditionelle resultater (læringsmål og prøver) – OG skal samtidigt bygge på praksispædagogik

FGU og den Kommunale Ungeindsats er født til at fungere i de spændingsfelter, som netop også rummer muligheder for tilpasning til den enkelte elev.

For Michael Bjergsø bevæger udvikling sig lidt som et pendul: Det kan let svinge lidt for meget til den ene side på bekostning af den anden. Og det er sket flere steder i balancen mellem praksispædagogikken og de mere traditionelle læringsmål og prøver, oplever han.

Plads til værkstedsarbejdet

Værkstedstiden er blevet invaderet af andre hensyn end den praktiske lærling knyttet til en produktion. Det er jo helt reelt, at eleverne også skal have dansk, matematik og PASE, og måske har man oveni købet været nødt til at skrue ned for det ugentlige timetal. Allerede der er der et pres på praksispædagogikken”, siger han.

Når pendulet på den måde svinger i retning af stor fokus på faglige mål, så er der en risiko for, at vi får skubbet produktionen i baggrunden. Og det er skidt. Ikke kun fordi der i lovens § 15 står, at reel produktion er grundlaget for værkstedsundervisningen på PGU. Men også fordi det er hele motoren i den personlige, sociale og faglige læring på værkstedet”, forsætter han.

Selvfølgelig skal vi føre eleverne til prøve i dansk og matematik og til fagprøve i værkstedsfaget. Men jeg tror, vi har brug for at genopdage produktionen som det bærende element i værkstedet. Fra produktionsskolerne har vi den erfaring, at det for nogle unge rykker i lige præcis i arbejdet med det faglige. Det kan der også være plads til i en skole med stram styring og håndfaste, ambitiøse mål”, fremhæver han.

For ham er udfordringen at udvikle en ny FGU-pædagogik, der rummer både praksisbaseret pædagogik og læringsmål og prøver. Stram styring og individuelle, helhedsorienterede mål på en gang.

Tæt samarbejde med ungeindsatsen

I december havde FGU Syd- og Vestsjælland og den kommunale ungeindsats, KUI, en fælles konference om opgaverne og samarbejdet.

I dag har vi et tættere samarbejde, end da vi startede. KUI kommer fast på flere af skolerne nogle dage om ugen, og vi har konkret samarbejde om den konkrete unge. Det er virkelig godt og vigtigt”, fortæller Michael Bjergsø.

På konferencen var der mange positive tilkendegivelser. Vi har brug for at opbygge fælles forståelse og gensidig tillid. Men det tager tid”, påpeger han.

Vi drøfter fortsat, hvordan vi organiserer samarbejdet mellem FGU og KUI”, siger han.

Et område, der kalder på samarbejde og fælles dømmekraft på tværs af FGU og KUI er brug af data: Hvordan analyserer og forstår vi tallene? Hvor lykkes vi, og hvor og hvordan skal vi blive bedre?

Et andet område er vejlederne i FGU og KUI, der har brug for at bevæge sig op over et konkret samarbejde om den enkelte unge og slå helikoptersynet til, for eksempel i et fælles vejlederforløb af en art.

Det nåede vi ikke før jul, og Corona har ikke gjort det nemmere. Men det kommer”, siger Michael Bjergsø.

Vil du vide mere?

Du kan læse en sammenfatning af Michael Bjergsøs afsluttende opgave til Masteruddannelse i Ledelse af uddannelsesinstitutioner – ved at klikke her:

Michael Bjergsø lavede sammenfatningen til en fælles kursusdag for FGU og KUI i Syd- og Vestsjælland, for at fremlægge de centrale pointer så kort og klart som muligt

Vil du vide endnu mere, kan få hele opgaven, der bygger på dels en analyse af den politiske aftaletekst og selve aftalen om bedre veje til uddannelse og job (fra oktober 2017) og dels individuelle interviews med hhv. tre KUI-ledere og fire FGU-medarbejdere.

  • Skriv blot til Michael Bjergsø på mib@fgusv.dk eller mobil 2984 1019.

Og vil du vide mere om FGU og KUI i Syd- og Vestsjælland, så klik her: https://fgusv.dk/

”Jeg har brugt Uddannelseslederne til sparring, arrangementer og ledernetværk, mange forskellige ting”, siger Susanne Talbot.

Hun er tidligere leder af Lille Vildmose Produktionsskole, Kongerslev, Nordjylland, hvor hun var i 21 år. Da Produktionsskolerne blev nedlagt, fortsatte hun som skoleleder samme sted, nu i regi af FGU Aalborg. Indtil sidste år, da hendes stilling blev nedlagt.

Susanne Talbot

Jeg fik en god fratrædelsesordning, som uddannelseslederne forhandlede for mig, og derfor kom jeg derfra på en god måde”, siger Susanne Talbot.

Men først og fremmest fik jeg en fantastisk sparring om mine muligheder, både med Kristian og Christina”, siger hun.

”De kunne også fortælle om andre ledere i samme situation, der havde glæde af et Outplacement Forløb med en karriererådgiver. Det har været guld værd”, siger Susanne Talbot.

Susanne ved, hvad hun går efter og er sikker på, at hun snart har et nyt lederjob.

Den 3. februar kl. 15 stiller Karsten Mellon skarpt på MOD I LEDELSE – og på, hvordan mod kan gøre det lettere at leder i uddannelsessektoren.

… har du mod på tage med?

Den modige leder

Det skal nok blive et både fornøjeligt og forskningsbaseret foredrag – vurderet ud fra de to bøger, Karsten Mellon var bogaktuel med sidste år:

  • Mod i ledelse – modig fremfor magelig. Her udforsker han, hvordan mod bliver et stærkt redskab i bedre ledelse. Mod er ikke en evne, man enten har eller ej, men en muskel, der skal trænes op.
  • “Pissedårlig ledelse” (medforfatter), der er et humoristisk og tankevækkende perspektiv på nutidens ledelse. Bogen gør op med tidens ordflom og ukonkrete faglige begreber om ledelse.

Karsten Mellon redigerede også bogen om “Den modige leder”, der lagde grunden til hans senere arbejde med modig ledelse.

Meld dig til – først til mølle

“ Det bliver et godt webinar. Karsten Mellon deltager som ekspert i debatterne med både holdninger og forskningsbaseret viden”, siger formand Kristian Hjorth.

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet som annonceret på Facebook:

Kort om Karsten Mellon

  • Lektor ved Professionshøjskolen Absalon
  • Ph.d. fra Roskilde Universitet
  • Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet
  • Master i organisationspsykologi (MPO) fra Roskilde Universitet og diplom i ledelse.
  • Associate ved The Taos Institute, USA og Universitetet i Stavanger, Norge.