Med nedlukningen af Danmark torsdag den 13. marts 2020 har ikke bare vores arbejdsliv forandret sig. Økonomien i dag er mærkbart en anden. Vi er i en krise, som vi endnu ikke kender omfanget af. Vi har spurgt Skolelederforeningens forhandlingschef Peter Cort om, hvordan det kommer til at påvirke de forestående overenskomstforhandlinger for 2021.
Det er nemlig ikke bare Uddannelseslederne, der udskyder medlemsmøder om OK21 og de kommende overenskomstforhandlinger. Det gør også den største af foreningerne, Skolelederforeningen, der organiserer især de mange kommunale skoleledere.
Mange venter
”Mange medlemsorganisationer har udskudt deres medlemsundersøgelser hen til sommeren, hvor vi ved noget mere om, hvad krisen kommer til at betyde for overenskomsten. I Skolelederforeningen forsøger vi i stedet at lave en debat om OK21 på vores lokale dialogmøder i august”, siger Peter Cort.
Hvis alt går som planlagt, bliver det medlemmernes sidste chance for at få indflydelse på overenskomstkravene. For allerede i september skal skolelederne fremsende deres lederkrav gennem LC Lederforum.
Krisen giver usikkerhed
Den store plan er, at forhandlingerne går i gang sidst i 2020, og de skal være afsluttet, så en ny overenskomst kan træde i kraft den 1. april 2021.
Men om det går som spået er usikkert, for ingen ved endnu, hvordan den økonomiske corona-krise udvikler sig.
”At OK21 bliver påvirket af den økonomiske krise er uden tvivl. Men hvordan og hvilke konsekvenser det får, kan vi ikke sige noget om endnu”, siger Peter Cort.
”Det private arbejdsmarked er hårdt ramt af corona-krisen, hvor mange har mistet jobbet, og flere brancher er gået i sort. Hvordan det kommer til at påvirke det offentlige arbejdsmarked og rammerne for forhandlingerne, ved vi ikke”, siger han.
Lær af finanskrisen
Man kan ikke spå om fremtiden, men kriser har før ført til, at overenskomster blev udskudt, forlænget eller forhandlet med marginale rammer. Senest så vi, hvordan finanskrisen i 2008 rev tæppet væk under en ellers god overenskomst.
”I foråret 2008 fik vi lavet en af de bedste offentlige overenskomster nogensinde. Så kom finanskrisen buldrende i sommeren 2008, og det slog bunden ud af forventningerne om høje lønstigninger”, fortæller han.
Da lønningerne faldt i den private sektor, blev det umuligt at holde lønfest i den offentlige sektor. Det blev løst ved at udskyde de aftalte lønstigninger, så lønnen reelt var låst fast langt ind i de næste overenskomstperioder.
De små bliver også hørt
”Nu har vi en mulighed for at være forudseende, og vi skal være meget opmærksomme på vores prioritering af kravene”, siger Peter Cort.
Det er en mulighed både for Skolelederforeningen og for de små organisationer som Uddannelseslederne og Frie Skolers Ledere. De enkelte organisationer prioriterer selv de krav, de tager med til de fælles forhandlinger. Og de sidste forhandlinger endte jo med gode overenskomster for FGU og de frie skoler, pointerer han.
Pejlemærker
Ingen har prioriteret endnu, men det samlede kommunale forhandlingsfællesskab har opsat fire pejlemærker, der også er relevante for skolelederne:
-
En forpligtende seniorindsats med fokus på seniorernes ressourcer
-
Mere attraktive arbejdspladser – flere hænder
-
Styrket arbejdsmiljøindsats – en integreret del af hverdagens beslutninger
-
En lønudvikling der følger den private og lokal løn, som giver mening for alle faggrupper
-
Vi går efter lønstigninger, der sikrer vores medlemmer øget købekraft og ønsker generelle procentuelle lønstigninger. Hvis det bliver muligt, vil vi igen forsøge særskilt at løfte de lavest lønnede ledere.
Uddannelseslederne forhandler sammen med organisationer fra det statslige område gennem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
”Der er nogle særlige forhold på det statslige område, men det er sandsynligvis de samme temaer, der bliver pejlemærker i de kommende forhandlinger.
