Flaskepost fra formanden

Overvældende interesse for at deltage på årsmødet
Vi har oplevet en stor interesse for vores årsmøde på Hindsgavl slot d. 11.-12. september og efter lidt logistik-pusle, hvor tilstødende lokaler var i spil, er det lykkedes os at få plads til alle på selve slottet.

Det er fantastisk, at så mange prioriterer dagene, og vi glæder os på sekretariatet til et par dage med interessante oplæg, faglig sparring og masser af hygge og god mad. Vi var stillet i udsigt, at ministeriet ville deltage i workshoppen ”Virksomhedsoverdraget leder i det nye FGU”, men de har desværre – grundet travlhed med b.la. at udarbejde det materiale om virksomhedsoverdragelse, som vi venter på – måtte melde forfald. Deltagerliste og program udsendes elektronisk inden årsmødet og vil ligge i trykt form på Hindsgavl.

Mere FGU
FGU’en fylder i det hele taget meget på sekretariatet i denne tid, og optager selvfølgelig også de, der bliver direkte berørt på skolerne. I skrivende stund har vi endnu ikke set det lovede materiale fra ministeriet omkring virksomhedsoverdragelses processen til FGU.

Styrelsen er ved at revidere processen for medarbejderoverdragelsen og har lovet at udsende materiale eller vejledning, der kan understøtte lederne i processen senest inden udgangen af uge 36. Følg med på hjemmesiden ….

Juridisk hjælpetekst til medlemmerne
Vi har sideløbende sat en ekstern advokat på opgaven med at udarbejde et notat i forhold til virksomhedsoverdragelse og væsentlige vilkårsændringer. Samtidig er vi startet på de indledende forhandlinger omkring en FGU-overenskomst, ligesom en møderække med Moderniseringsstyrelsen (MOS) forventes på plads i den kommende uge.

Arbejdet med at forny FOAS almen og FOAS Sprogcenter overenskomst (OK18) er genoptaget efter ferien, men er endnu ikke nået til realitetsforhandlinger. Vi orienterer på hjemmesiden eller nyhedsbrevet, når der er nyt.

Brug os HL-ledere
I forbindelse med sammenlægningen af Ledersektionen fra HL til Uddannelseslederne pr 1. juli har vi i sekretariatet haft en række henvendelser med praktiske spørgsmål og spørgsmål omkring selve processen med sammenlægningen. Vi håber at alle oplever at de får svar på deres spørgsmål og vil endnu engang ønske jer alle velkomne i Uddannelseslederne, med en opfordring til at bruge os.

Medlemstilbud
Vi arbejder fortsat med at kunne udbygge vores medlemstilbud, senest er Lån&Spar aftalen lovet klar senest 1.november. Den kan du læse mere om her.
Vi har fået en mulighed for at tilbyde ”3.livs-kurser” der udbydes igennem Uddannelsesforbundet i et samarbejde med pensionskasser og A-kasser.
Vil du med, skal du sende en mail til, info@uddannelseslederne.dk (ikke til Uddannelsesforbundet). Du kan læse mere om kurserne her (København) og her (Århus)

/af

Ministeriet godkender forsøg med fleksible handelsuddannelser

Forsøg med at gøre EUX-uddannelserne på det merkantile område mere fleksible er blevet godkendt af ministeriet. Håbet er, at uddannelserne får bedre mulighed for at tilrettelægge det toårige EUX-forløb, så det passer bedre til de studerendes læring.

I dag er EUX på de merkantile uddannelser forholdsvist skarpt opdelt mellem 1. år på erhvervsuddannelsesniveau og 2. år på gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at de studerende vil opleve en lærergruppe på første år, hvor de 8 obligatoriske fag kører på C-niveau, mens de møder en helt anden gruppe akademiske lærere på andetår, hvor fagene kører på B og A niveau.

Denne fastlåste struktur har mødt en del kritik ude på skolerne. Eksempelvis kan eleverne opleve afbræk i undervisningen, fordi de ikke kan gå videre til et fag på B-niveau efter et halvt år.

Problemet opstår eksempelvis, når elever har dansk på C-niveau på første semester og så er nødt til at have et halvt år uden dansk på andet semester, inden de kan starte op på B niveau på 3. semester – med fare for at de ufrivillige pauser i undervisningen går ud over kontinuiteten og dermed indlæringen.

Åbner for B-niveau fag på første år
De nye forsøg er opdelt i en stor og lille pakke, som i større eller mindre grad åbner for, at skolerne kan tilrettelægge fagene på både erhvervs- og gymnasialt niveau, så det passer bedst muligt ind i de undervisningsforløb, de unge skal igennem. Skolerne der deltager i den store pakke vil eksempelvis kunne vælge at lægge dansk på B-niveau allerede i 2. semester, så de studerende ikke oplever pauser i danskundervisningen længere.

Forsøgene skal køre i tre år, hvilket svarer til to fulde EUX-forløb, og bliver sandsynligvis gjort permanente, hvis ellers erfaringerne viser sig at være gode.

EUX har i dag en stor udbredelse på det merkantile område, så sådan en ændring i strukturen vil berøre alle ledere på de merkantile ungdomsuddannelser.

/af

Nye regler for statsrefusion af udgifter til aktivering af ledige

Snart afskaffes den direkte statsrefusion af mentor- og driftsudgifter ved aktivering af de fleste grupper af ledige.

I stedet bliver disse grupper omfattet af budgetgarantien, så kommunerne fremover får dækket deres udgifter til aktiv beskæftigelsespolitik via bloktilskuddet. Fordelingen sker efter forskellige principper, der tager højde for, at kommunerne har forskellige vilkår i forhold til ledighed.

Ultimo juni udsendte STAR (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering) brev til kommuner og jobcentre om de ændrede refusioner.

De nye regler træder i kraft for de langt de fleste målgrupper 1. januar 2019. For dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere dog først fra 1. juli 2019. Refusionen til ressourceforløb fortsætter som hidtil.

Styrelsen forventer at ændringen giver en offentlig besparelse på 1. mia. årligt efter fuld indfasning. Besparelsen skal opnås ved, at kommunerne i højere grad vil prioritere billigere virksomhedsrettede tilbud frem for vejledning og opkvalificering.

Refusionen af udgifter til forsørgelse fortsætter som hidtil
Reglerne vedrørende refusion af udgifter til forsørgelsen er uændrede. Den del udgør langt størsteparten af kommunernes udgift i forhold til aktivering.

Det bør rationelt betyde, at kommuner og jobcentre stadig vil vælge det redskab, der passer bedst til den ledige, således at de virksomhedsrettede tilbud kun benyttes, når de ledige er parate til det, mens man vælger vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, når det er det, den enkelte har behov for.

Steen Devantier, fusionskonsulent

/af

Erhvervsskoler nu en del af Uddannelseslederne

Med en dugfrisk aftale er lederne ved erhvervsskolerne – tidligere HL – pr. 1. juli blevet en del af Uddannelseslederne. Sammenlægningen kom i direkte forlængelse af den sammenlægning, der skete mellem Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet pr. 1. juli 2018, så lederne nu er organiseret efter samme opskrift som lærerne.

Gregers Christensen er uddannelsesdirektør på Erhvervsakademiet Cphbusiness og var ledersektionsformand for HL’s ledersektion og ledelsesrepræsentant i HL’s bestyrelse. Han hilser sammenlægningen velkommen og tænker, at den kommer som en naturlig følge af de senere års skolesammenlægninger.

”Man ser en synergi på de her skoler, som blander handelsskoler og tekniske skoler. I gamle dage havde man et mere fast historisk skel mellem de merkantile uddannelser og tekniske uddannelser, men det oplever vi ikke mere”, siger han.

Samlet forening for skolens ledere
Ledere på tekniske og merkantile skoler er omfattet af de samme aftaler, men har historisk været organiseret i to forskellige faglige organisationer.

Ledelseskonsulent Mette Pust fortæller, at Uddannelseslederne giver tekniske og merkantile ledere, der arbejder side om side på samme skole, en god mulighed for at organisere sig i samme fagforening, der kan varetage deres fælles faglige interesser.

”Lad os sige, at lederne inden for erhvervsskoleområdet ønsker at kæmpe for en bedre pensionsordning, så vil deres mulighed for at opnå et godt resultat være langt større, hvis de står sammen i Uddannelseslederne”, siger hun.

Samtidig har det fagligt været vigtigt for begge parter, at Uddannelseslederne med sammenlægningen kan sætte fokus på erhvervsskoleområdet.

Det nye område bliver det sjette ben i foreningen, der nu samlet organiserer ledere fra ungdoms- og voksenuddannelserne:

  • Produktionsskoler
  • Daghøjskoler
  • Ungdomsskoler
  • Sprogcentre
  • Folkeoplysningen
  • Erhvervsskoler

Kan tale med en bredere mund
En anden vigtig fordel ved fusionen med HL er, at det giver mere vægt i forhandlinger at være flere medlemmer.

”Det lyder som en floskel, at sammen er vi stærkere. Men ikke desto mindre er det jo rigtigt, at vi med flere medlemmer som forening kommer til at tale med en større gennemslagskraft – eller en bredere mund, om du vil”, siger Gregers Christensen.

Han forventer, at sammenlægningen betyder, at de fra at fokusere ensidigt på handelsskolerne nu kommer til at fokusere bredere på ungdomsuddannelserne og dermed udnytte hinandens ekspertiser og fagligheder.

Ny ledelsesrepræsentant i foreningen
Efter fusionen takkede Michael Jensen, efteruddannelseschef på NEXT Uddannelse København, ja til at blive ledelsesrepræsentant i Uddannelseslederne. Han har indtil nu været ledelseskonsulent i HL og mener også, at fusionen er en naturlig udvikling efter, at elevtallet på handelsskolerne er faldet.

”Når man bliver mindre, må man gå sammen med andre, hvis man skal bevare den styrke, man har været vant til. Og her giver Uddannelseslederne mulighed for at bevare den merkantile vægt, vi har haft i HL”, siger han.

Mindre udfordringer kommer vi over
Gregers Christensen ser kun det, han kalder den klassiske kulturelle udfordring ved sammenlægningen, idet man skal finde ud af at samarbejde i to grupper, der før kan have været vant til at gøre tingene på hver deres måde. Han er dog fortrøstningsfuld og tænker, at samarbejdet nok skal komme til fungere:

”Når man skriver 2018, så bør man være så voksen, at man kommer over de små forhindringer, der må være, når man lægger to foreninger sammen. Og i og med at man allerede fungerer sammen ude på skolerne, så tvivler jeg på, at det bliver noget problem”.

/af