Afstemningen om de nye overenskomster på FOAS’ sprogcenteroverenskomst og FOAS’ almene overenskomst er slut.

Vores medlemmer godkendte de to overenskomster (76,92%), men arbejdsgiverne godkendte kun sprogcenteroverenskomsten, så FOAS-almen havner i en voldgift.

På FOAS almene område er det ikke muligt at varsle konflikt, hvis parterne ikke kan blive enige om en ny overenskomst. I stedet kan sagen bringes for en voldgift med en ekstern forligsmand i spidsen. Og det er det, der nu sker. Forligsmanden træffer en bindende afgørelse om, hvordan den nye overenskomst skal se ud.

Indtil der er en afgørelse, er det den gamle overenskomst, der gælder.

Direktør på Campus Vejle har et princip om at ansætte medarbejdere, der hver på deres felt er dygtigere end ham selv. Faktisk er det kilden til at være en succes som strategisk leder:

”Der er mange øverste chefer, der er bange for, at nogen puster dem i nakken. Men det skal man ikke være. Hvis du sørger for at have nogle medarbejdere, der er højkompetente til deres arbejde, gør det din egen dagligdag både mere spændende og mere let”, fortæller Morten Weiss-Pedersen.

Morten er støttefunktion for lærerne
Morten mener selv, at hans største aktiv som direktør er hans egen fortid som underviser. Han er oprindeligt uddannet cand.mag i historie og dansk og fik i 1984 sit pædagogikum.

”Du kan sige, at jeg egentlig er uddannet til at være ude i fronten i klasseværelset, men jeg er på forskellig vis blevet placeret bag fronten i sådan en slags støttefunktion. Jeg er meget glad for, at jeg kender håndværket, for det giver mig en høj grad af forståelse for lærernes komplekse udfordringer med nye elevtyper, som ikke altid er lige nemt”.

En af de mange ledelsesprincipper, der er hængt ved for Morten, er det såkaldte ”Management by walking around”.

”Det er vigtigt hele tiden at komme rundt og lytte på vandrørene, uanset om det er nede i varmekælderen sammen med pedellerne, eller om det er i kantinen eller sammen med rengøringslederen, eller når man sidder og drikker kaffe med lærerne inde på lærerværelset. Der kommer alligevel mange signaler der, som hvis du lytter til dem, kan betyde, at du i tide får reguleret på nogle ting”.

På trods af de mange nedskæringer, ser Morten en fremtid for sig, hvor den økonomiske usikkerhed vil fortsætte.

”Man skal nok være naiv for at tro, at en ny regering vil betyde pengeregn til uddannelserne. Så det er noget med hele tiden at gøre det, vi gør, godt, således, at der bliver ved med at komme elever til vores skole medbringende taxameterpenge. Og så må vi ud og finde på nogle andre aktivitetsområder, som kan supplere”.

Fyringsrunder skal effektueres i en fart
Morten har været direktør på Campus vejle i siden 2007. Hans tid som leder har budt på mange ubehagelige nedskæringer, hvor han som øverste chef har måttet prioritere, hvor der skulle skæres ned. De sidste to uger er det gået ud over ledelsen og det tekniske personale på skolen for på den måde at undgå at skære i lærerstaben, der i forvejen er spændt hårdt for.

Nedskæringerne er med vilje gennemført hurtigt i dagene efter juleferien, så medarbejderne ikke skulle gå i flere uger med en usikkerhed om, hvem der skulle fyres.

”Når folk ved, at økonomien halter lidt, og der skal rettes op, så spreder der sig en ubehagelig frygt i organisationen. Så derfor er det bare med at gå ind i sit lønkammer og finde ud af, hvad der skal ske, og så gennemføre det sådan rimeligt hurtigt”.

Så da Morten og hans lederkollegaer kunne se, at de ikke kunne undgå at skære ned, mødtes de i dagene op til juleferien og planlagde fyringsrunderne. Straks i det nye år gennemførte ledelsen nedskæringsrunden, så alle medarbejdere vidste, hvem der skulle fyres.

Morten er helt med på, at nedskæringerne er vilkår, han ikke kan ændre på, men han lægger ikke skjul på sin utilfredshed med, at stat og kommuner gang på gang vælger at tage penge ud af skolens budget.

”Hvis vi kigger på uddannelsesområdet i forhold til bruttonationalproduktet, så bruger vi procentuelt nu det samme i Danmark, som man bruger i Mexico. Det synes jeg egentlig er meget illustrerende”.

Nedskæringerne har betydet, at Morten Weiss-Pedersen hele tiden forsøger at finde andre muligheder for indtjening. Blandt andet driver de nu en stor kursusafdeling, hvor Arla eksempelvis havde 2000 medarbejdere på kursus sidste år.

Stor IT-uddannelse for unge autister
Morten har også været med til at starte Asbit, der er en IT-uddannelse specielt målrettet unge med Autisme. Og det med at kombinere en offentlig skole med tilbud til handikappede betyder meget:

”Vi har 40 medarbejdere i den afdeling, og vi leverer god arbejdskraft til firmaerne. Forældrene bliver glade, de unge mennesker får et arbejdsliv, og kommunerne sparer en masse penge i form af ikke at skulle udbetale førtidspension til unge mennesker. Det er jeg faktisk stolt af”, fortæller han.

Succesen med Asbit har givet skolen blod på tanden, så de nu arbejder med en ide om at lave et lignende tilbud til unge med ADHD-diagnoser.

Fik hjælp til korruptionsbekæmpelse af Angela Merkel
Selvom nedskæringer er et vilkår i skoleverdenen, er forholdene trods alt ikke præget af samme korruption, som Morten beretter om, da vi beder ham fortælle om en pudsig oplevelse i sit arbejdsliv.

Mens han var forstander på AMU Fyn, var han sammen med SiD/KAD også med til at opbygge nogle skoler nord for Berlin, som efter murens fald trænede arbejdsløse i at blive dygtige bygningshåndværkere. Og det var en stor succes, da rigtig mange kom i arbejde, men samtidig måtte Morten også sande, at projektet faktisk var korrupt, da en af de tyske chefer midt under en kontraktforhandling pludselig udbrød:

”Ja, hr. Weiss Petersen, min hustru og jeg har aldrig været 14 dage på Kos”, mens han sad med kuglepennen i hånden og den næste halve års kontrakt foran sig.

”Det kom de så heller ikke på vores regning i hvert fald, men problemet var jo, at vores aktiviteter efter episoden var truet, fordi der så ikke kom nogen ordrer”.

Løsningen viste sig i forbindelse med, at de skulle indvie en skole, hvor Angela Merkel, der dengang var Bundesministerin, var sendt ud for at klippe snoren. Morten havde skrevet et lille notat om korruptionsoplevelsen, som han gav til Merkel under indvielsen, hvor de to herrer fra det korrupte møde også var til stede.

”Jeg havde egentlig troet, at hun bare ville læse notatet på vej hjem i flyveren, men hun åbnede konvolutten på stedet og spurgte, om de to herrer var til stede, hvor jeg så stod med rystende knæ og pegede over, hvor de stod. Hvorefter hun simpelthen kaldte den over til en ordentlig skideballe, og så hjalp det med ordrerne igen”, fortæller han.

Der er nu sat navn på de 27 ledere på FGU institutioner rundt i hele landet – og indkaldelser, invitationer, møder med de nye ledere er i fuld gang.

Vi får derfor mange henvendelser med spørgsmål om virksomhedsoverdragelse, væsentlige vilkårsændringer, frikøb til interim-ledelsesopgaver med mere.

Fra stressniveau til systemniveau
Det er forståeligt nok: Forestillinger om fremtiden har stor betydning for vores væren i nutiden. Usikkerhed om fremtiden fylder i nutiden og kan fjerne fokus fra de ledelsesmæssige opgaver, som skal løses. FGU-reformen indebærer for de fleste ledere på produktionsskoler, at deres fremtid står meget usikkert.

Spørgsmålene er mange: Hvilken funktion får man, hvilken kontekst skal man arbejde i, hvilken løn og hvilket ansvar vil man få, har man kompetencer til at bestride den nye funktion – vil der overhovedet være en stilling til en i en struktur, hvor der måske vil være et overskud af ledere?

Der er en lang række af stressfaktorer for den enkelte leder. De faktorer bør adresseres på systemniveau, så det ikke bliver et privat problem for den enkelte leder at tackle sit tab af fortid og sin usikre fremtid.

Vejledning om væsentlige vilkårsændringer
Vi er derfor i løbende dialog med ministeriet om disse og andre spørgsmål. På det seneste møde 15. januar blev vi stillet i udsigt, at en vejledning om væsentlige vilkårsændringer kommer inden for den nærmeste fremtid.

Vi ser frem til vejledningen og håber at den yderligere kan give svar og afklaring på de spørgsmål der er omkring jeres situation.

Spørg bare på fgu@uvm.dk
Ministeriet bad os om at viderebringe en opfordring til jer om, at benytte muligheden for at stille spørgsmål, der på anden vis omhandler FGU’en på mailadressen fgu@uvm.dk. De vil bestræbe sig meget på hurtige svar.

Jeg vil opfordre til, at I benytter jer af den mulighed, og modtager I svar, som andre kan have glæde af, vil vi meget gerne dele dem.

Vi afventer svar på vores opfordring til ministeriet om at deltage i informationsmøder for medlemmer af Uddannelseslederne, samt et konkret efteruddannelsesforslag.

Virksomhedsoverdragelses ABC
Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive – på baggrund af et udarbejdet advokatnotat – hvad der generelt kan siges om Virksomhedsoverdragelse (VOL) og væsentlige vilkårsændringer i forhold til lederne.

Men lad mig gentage, at ”væsentlige vilkårsændringer” i sidste ende beror på en individuel vurdering, som udgangspunkt efter 1. august 2019.

Uddannelseslederne organiserer tre lederlag på produktionsskolerne: Forstandere, viceforstandere og afdelingsledere.

De principper for VOL, der gælder for andre medarbejdere, gælder også for ledere. Ofte er lederstillinger kendetegnet ved et mere individuelt stillingsindhold og kompetence og ansvar, der modsvarer, hvor i hierarkiet lederen er indplaceret.

Hvilke ændringer skal man tåle?
Overførsel til de 27 nye FGU-institutioner med gennemsnitligt ca. tre skoler, indebærer formodentlig en væsentlig ændret ledelsesstruktur og deraf følgende ændringer for lederlagene.

Den ydre retlige ramme er den samme. De individuelle forhold vurderes imidlertid i en vis grad på andre kriterier.

Medarbejdere skal altid tåle de ændringer, som kunne være foretaget ved fortsat ansættelse. Men det er vigtigt at anerkende, at der ved større reformer er et større råderum for ændringer, som medarbejderen må tåle.

Hvilke ændringer skal en underviser tåle?
Undervisere oplever i mange typer undervisning ændringer, der følger af ændret skemalægning, af ændrede alderssammensætning af målgruppen, af ændret niveau for undervisningen mv.

Sådanne ændringer vil formodentlig opstå mere udpræget som nødvendige konsekvenser af ændringen til FGU. Det er udgangspunktet, at det er ændringer, som underviseren skal tåle.

Kan medarbejderen ikke længere anvende en fagspecifik uddannelse, eller er jobbet i øvrigt ændret betydeligt, kan ændringerne efter omstændighederne være så væsentlige, at de ikke skal accepteres.

Hvilke ændringer skal en leder tåle?
For ledere anvendes generelt en anden norm, fordi de centrale dele af lederstillinger er ”ledelse”. Hvis en leder bevarer ansvar og kompetence for nogenlunde samme antal medarbejdere, må lederen tåle en anden indplacering i et hierarki.

Sker der imidlertid ændringer eksempelvis vedrørende budgetansvar, adgangen til at ansætte og opsige personale, instruktionsbeføjelse over for underordnede, og ændrer det samlet stillingen, skal det ikke accepteres.

Placering i en stilling, som der ikke er samme respekt omkring, ligger i en gråzone, hvis der ikke samtidig kan påvises objektive ændringer i lederens beføjelser. Det kan dog indgå som moment i den samlede vurdering af om lederen skal tåle ændringen eller ej.

Er lederen af arbejdspladsen leder-uddannet til at anvende specielle kompetencer, som bortfalder, er det også et moment, der peger i retning af, at lederen ikke skal tåle ændringen.

Omvendt må lederen i videre omfang tåle at lede et område, der har et andet fagligt indhold. Kan lederen stadig anvende sine lederkompetencer, forventes lederen at kunne sætte sig ind i andet fagområde. Man kan forsigtigt konkludere, at lederen i højere grad må tåle ændringer i det, lederen beskæftiger sig med, så længe ansvar og kompetence ikke ændres væsentligt.

Ingen fortrydelsesret
Medmindre der indgås specifik aftale herom, er der hverken for ledere eller andre medarbejdere en fortrydelsesret.

Varsles overgang til ny stilling med medarbejderens opsigelsesvarsel og tiltræder medarbejderen den nye stilling, kan medarbejderen ikke på ny kræve sig opsagt med varsel og kan ikke kræve eventuelle godtgørelser eller andet betalt, hvis medarbejdere fortryder og ønsker at fratræde ansættelsen.

Pas på frikøbsaftalerne

De enkelte FGU-institutioner har allerede en økonomi, der bl.a. kan dække løn til ledere og frikøb.

Undervisningsministeriet har udsendt en vejledning og skabelon til frikøbsaftaler (findes på hjemmesiden i FGU-boksen). I vejledningen står bl.a. at:

”Medarbejdere kan frikøbes fra deres primære arbejdsgiver til opgaver for FGU-institutionen. Den primære arbejdsgiver betaler medarbejderens løn mv. igennem frikøbsperioden. Den primære arbejdsgiver vil efter indsendelse af faktura og refusionsopgørelse modtage refusion for den frikøbte del af udgiften fra FGU-institutionen.”

Nogle FGU-institutioner melder ud, at man ikke alle steder forventer at bruge frikøbsmuligheden på det arbejde, der skal lægges i interim-ledelserne. Det mener vi er helt uholdbart og har overfor ministeriet krævet, at man er opmærksom og handler på denne problemstilling.

Hvis lederen takker ja til deltagelse uden en frikøbsaftale, står lederen i et stort dilemma og risikerer at sætte sig udenfor FGU-fællesskabet, og det kan få konsekvenser både for FGU’en og for den enkelte leder.

Kreative krav om honorering
Vi har overfor ministeriet – senest på mødet 15. januar – påpeget, at de enkelte ledere på skolerne allerede har rigeligt at se til, frem til 1. august, og at arbejdet med overgangen til FGU, deltagelse i interim-ledelse m.m. kommer oveni det eksisterende arbejde.

Da vi ikke kan fremtrylle mere tid, har vi derfor stillet krav om, at det i det mindste bør honoreres. Ministeriets svar var, at der ikke er flere midler end dem, der allerede er, og henviste til den allerede eksisterende mulighed for at honorere merarbejde.

Den mulighed bliver i forvejen med stor rimelighed brugt på de opgaver, der allerede løses, så den eneste mulighed for at honorere derudover er, at bruge muligheden for midlertidigt tillæg jævnfør Organisationsaftalens § 5 Løn til ledere stk. 1-4, eller at indgå en aftale om resultatløn.

En opfordring herfra er derfor, at man i dialog med sin bestyrelse bruger de eksisterende muligheder til honorering.

Ligeledes opfordrer vi til, at det er igennem bestyrelsen, at man problematiserer eventuel manglende frikøb, så det er bestyrelsen og ikke den enkelte leder, der løfter problemstillingen ind i FGU-bestyrelsen.

Flere timer på kontoret
Sekretariatet har fået tilført ekstra personaleresurser – i form af konsulent Christina Bohmann, der har fået en dag mere på kontoret.

Det sker, fordi opgaverne bliver flere og flere – og det er kun første skridt. I vil høre mere.

Telefontiderne forbliver indtil videre de samme:

  • Formanden Kristian Hjorth tager telefonen mandage og tirsdage fra 10-14 – på 2893 0435
  • Konsulent Christina Bohmann tager telefonen torsdage og fredage og fra 10-14 – på 2893 0368

Ring gerne i telefontiderne – og skriv ellers gerne en mail, så ringer vi tilbage. Det virker!

Kontingentet stiger med 15 kroner
Så skal alle betale lidt mere i kontingent – fra 1. januar 2019:

For almindelige medlemmer stiger kontingentet 15 kr., for ledige og halvtidsansatte 8 kr. Seniorer og særlige medlemmer slipper med en daler om måneden.

Stigningen blev aftalt, da foreningerne fusionerede. Du kan se de nye satser her.

Af administrative årsager vil reguleringen for januar måned først blive opkrævet sammen med februar kontingentet.