Søren Bak er skoleleder og veksler i jobbet mellem undervisning, pædagogisk udvikling og politisk ledelese.
For Søren Bak fra KBH Film og foto skole handler den ene del af arbejdet som skoleleder om at skabe et miljø, hvor eleverne kan rykke sig selv i den retning, de gerne vil. Det kræver en speciel pædagogisk tilgang, som ifølge Søren tager tid at lære:
”Mange nye lærere kommer med en stor fag-faglighed og tænker, at nu skal jeg undervise eleverne i det, jeg selv kan. Men de finder meget hurtigt ud af, at der er mange flere nærmest magiske elementer i det, som man skal arbejde med.”
Det er eksempelvis gruppedynamikker eller elevernes identitetsskabelse, der ligger ud over den rent faglige undervisning, og her er det enkelte menneskes selvforståelse afgørende.
Derfor arbejder Søren ligeså meget med at skabe de rammer, der får eleverne til at rykke sig, som han arbejder med at udvikle fagene.
”Det handler ikke kun om, at vi er dygtige lærere, men i den grad også om det miljø, som findes på skolen i kraft af de elever, vi formår at tiltrække.”
Sideløbende med jobbet som pædagogisk og politisk leder, underviser Søren selv eleverne ca. halvdelen af sin arbejdstid. På den måde kommer han meget tæt på eleverne og er med til at udvikle de pædagogiske metoder i samspil skolens andre lærere.
”Dybest set nede under alt det andet med at tilrettelægge velfungerende forløb, så handler det hele jo om at blive ved med at have en interesse for sine medmennesker og være nysgerrig på, hvad de kommer med i bagagen.”
Bevillinger er et vilkår
Den anden del af lederjobbet handler om at sikre skolens overlevelse og økonomiske fundament. Som alle andre daghøjskoler er Søren afhængig af de økonomiske vilkår og rammer, politikerne vedtager for skolen. Han understreger, at han ikke vil brokke sig over de økonomiske vilkår, men samtidig vil han gerne fortælle om, hvorfor hans skole faktisk er en god investering.
”Ligesom de andre daghøjskoler i København har vi ventelister med mennesker, der ønsker at gå på skolen. Så på den måde arbejder vi jo i virkeligheden ret markedsorienteret og formår at lave nogle tilbud, som borgerne efterspørger.”
Også når eleverne er færdige med skolen, har de fået kompetencer med, som de bruger i relevante jobs eller uddannelser. Skolen undersøgte sidste år, hvordan det var gået de elever, der havde gået på skolen. Og af de elever, man kunne få fat på, arbejdede 71 procent professionelt indenfor relevante jobs eller var i gang med en relevant uddannelse.
Politik og pædagogik giver sved på panden
Sørens arbejde med både at arbejde internt med den pædagogiske ledelse og samtidig sikre skolens overlevelse i det politiske arbejde giver til tider nogle lange arbejdsdage. Det skete eksempelvis med budgetforliget i 2018, hvor skolen måtte stable en kampagne på benene for at gøre politikerne opmærksomme på skolens kvaliteter.
”Pludselig havde vi en masse elever, der måske havde gået her for 10-12 år siden, som stillede sig op og fortalte, hvor meget skolen havde betydet for dem. Det var meget rørende, og fortæller mig på en måde også, at vi har fat i noget af det rigtige for de her unge mennesker.”
Søren er helt med på, at det politiske spil og rammerne for skolen er en naturlig del af lederjobbet:
”Jeg skal ikke klage, for jeg synes jo, mit job er voldsomt spændende. Det er bare ret omfattende i perioder både at skulle arbejde politisk for skolens eksistens og samtidig lave den her gode filmskole, som vi jo brænder for.”
Kriser kan skabe eufori, når de går over
Da vi spørger ham om hans bedste oplevelse som skoleleder, er det også nogle af krisesituationerne, han kommer i tanke om:
”Det er jo i de der kriseperioder, hvor vi har kæmpet for skolens overlevelse, at vi har været længst nede. Men samtidig er det også der, vi har været mest euforiske, når det så er lykkes at bevare skolen i sidste øjeblik og komme ud på den anden side.”
Den politiske ledelse af skolen handler for Søren om at gøre skolen permanent synlig og nærværende i politikernes øjne.
”Vi slås stadigvæk med de fordomme der hæfter sig ved begrebet daghøjskoler, der for dem der ikke ved bedre, forbindes med væresteder for mennesker, der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Vi er så ualmindelig meget mere end det.”