Så gik det første år for Uddannelseslederne. År 1 for en ny organisation, hvor alt skulle på plads, og det meste blev gjort for første gang.

Hold da helt ferie, hvor har det været et travlt år.

”Det hele har været ekstraordinært i år! Det hører jeg også, når jeg snakker med andre skoleledere om 2018”, siger Kristian Hjorth efter sit første år som Uddannelsesledernes formand.

Ekstraordinært var selvfølgelig det lange overenskomstforløb i foråret, først med forhandlinger, der gik i stå, og så med strejkevarsler, med udsigt til både lockout og en konflikt, der gang på gang blev udsat. Heldigvis kom de i hus.

Et år i proces
”For os som en helt ny forening var det en svær situation, at flere medlemmer pludselig var udtaget til at strejke, ikke fordi vi havde valgt det, men fordi vi var en del af et større forhandlingsfællesskab”, siger Kristian Hjorth.

Og det blev ikke lettere med de meget forskellige overenskomster, der er for produktionsskoler, erhvervsuddannelser, daghøjskoler, ungdomsskoler og sprogcentre.

”En anden ekstraordinær situation skyldes hele omlægningen på FGU-området, der har krævet høringssvar og forhandlinger, og indadtil skabt usikkerhed for mange medlemmer om fremtiden”, tilføjer han.

”Begge dele skete jo samtidig med, at vi på de indre linjer selv er i proces med at etablere os. Og det er vi stadig, her hvor vi går ind i det nye år”, siger han.

Tid til kerneopgaven
For en faglig lederforening som Uddannelseslederne er kerneopgaven ikke bare at sikre medlemmerne løn- og ansættelsesforhold gennem gode overenskomster.

”En anden vigtig opgave for sekretariatet er at støtte og vejlede den enkelte leder i at få en god kontrakt om løn og ansættelse, og vi skal være klar, når de ringer, med råd og vejledning eller til at rykke ud og være bisidder i en svær forhandling”, siger formanden.

I 2018 var det foreningens konsulent, Christina Bohmann, der sad klar ved telefonerne torsdag og fredag, mens Kristian Hjorth selv havde telefontiden mandag og tirsdag – men i praksis har de stået til rådighed mange andre dage i ugen.

”Christina har taget sig af det juridiske og faglige, mens jeg mere har stået for den politiske og organisatoriske del. Jeg har sparret med mange medlemmer om samarbejdet med bestyrelsen, refleksioner om fremtiden og deres egen trivsel som ledere. Eller mere konkret om, hvor man går hen, hvis man har problemer med langtidssyge ansatte eller lignende”, siger han.

Som hjælper og løftestang
”Vi skal klæde medlemmerne på til at forhandle en god løn. For det er svært kræve mere i løn, samtidig med at man er leder på en skole med en presset økonomi. Men det handler jo om mere end den enkelte leders løn, det handler også om, at skolen skal have råd til at tiltrække de rette ledere”, fortæller han.

”Vi kan hjælpe med argumenterne i forhold til en konkret forhandling, men vi kan også fungere som en løftestang, der skriver ud til bestyrelserne på vegne af alle lederne. Det gjorde vi for eksempel på produktionsskolerne, hvor vi bad bestyrelserne tage et kik på kontrakterne. Så kan det være nemmere for den enkelte skoleleder at sætte det på dagsordenen”, siger han.

God respons fra medlemmerne
Det er her i telefonen med de enkelte ledere, at Kristian Hjorth oplever den egentlige dialog med medlemmerne. Nyhedsbreve og e-mails er også vigtig medlemskommunikation, men der er ikke noget, der slår den personlige snak.

”Telefonerne har ikke stået stille, og vi er ved at finde en måde, så vi kan udvide den service i det nye år”, lover formanden.

”Vi kan kun sige tak for de tilbagemeldinger, vi har fået. Man får en umiddelbar respons i løbet af samtalen, og mange har også været flinke til at følge op og fortælle, hvordan det har virket med den sparring og de råd og anbefalinger, de fik”, fortæller han.

”Når et medlem henvender sig, så hjælper vi, så godt vi kan. Men det er også vigtigt, at vi er skarpe på, at Uddannelseslederne tilbyder kollegial sparring, ikke arbejdsgiver-servicering. Det er i højere grad Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningernes bord”, siger han.

Fusionen blev ved
Uddannelseslederne startede 2018 som en fusion af flere foreninger – og det fortsatte, da foreningen i sommer fik handelsskoleledere som nye medlemmer. Der kom ca. 80 nye medlemmer til.

”Så vi er stadig i en proces, hvor vi skal finde vores ben og lære hinanden at kende. Vi har haft et fantastisk samarbejde i bestyrelsen, hvor de fleste af os startede som nye og ubekendte for hinanden”, siger Kristian Hjorth.

Når de syv medlemmer mødes i bestyrelsen, er der altid plads til en runde, hvor hver enkelt fortæller, hvad der rører sig på ens eget område – så FGU og de store områder ikke løber med hele opmærksomheden.

Tilsvarende har Uddannelseslederne et spraglet netværk af eksterne samarbejdspartnere – fra skoleforeningerne og lærerforeningerne til lederkollegaerne i LC Lederforum (Lærernes Centralorganisation), Skolelederforeningen og Frie Skolers Ledere og til Undervisningsministeriet.

”Nu bliver det spændende at se, hvordan organiseringen på FGU-området i 2019 ender, og vi ser frem til samarbejdet”, siger formanden.

Fedt årsmøde – mere af det
At 70 af foreningens medlemmer i september valgte at tage med til årsmødet på Hindsgavl på Fyn, var med til at gøre det til en succes.

”Vi havde et godt program, men bare det at mødes med andre ledere, inden for ens eget område og på tværs, er en kæmpe oplevelse”, siger Kristian Hjorth både som formand og leder af Lolland Produktionsskole.

”Når vi er så lille en forening med så spredte medlemmer, så er det fysiske samvær vigtigt. Det vil vi skrue op for i 2019 med flere kursustilbud rundt om i landet”, lover han.

Hold da helt juleferie
Lige nu er er Kristian Hjorth ved at gøre klar til juleafslutningen på sin egen produktionsskole, der lukker mellem jul og nytår. Og noget af det, han vil sige til medarbejderne, er, at de skal holde ferie med god samvittighed.

”Jeg plejer at sige, at hvis man har glemt koden til kopimaskinen, så har det været en god ferie. Det er nødvendigt at holde ferie, hvis man skal være på toppen”.

”Det gælder også os selv som ledere. Vi har en kompleks og halvstresset hverdag, og vi har også brug for at holde fri. Nu tager vi fat på en ny kalender. Så find den frem og sæt tid af til feriedage eller refleksionsdage i 2019 – inklusive årsmødet d. 25.-26. september”, lyder formandens opfordring til alle kollegaer – med ønsket om en god jul og et godt nytår!

Lej feriebolig og deltag i kurser
Vi har landet en aftale med Uddannelsesforbundet om to medlemsfordele:

Leje af de mange ferieboliger og deltagelse i relevante kurser.

Du kan se de mange ferieboliger hos Uddannelsesforbundet – på grund af overbelægning er det dog ikke muligt at leje lejlighederne i København.

Vi har også lavet en aftale, så vores medlemmer kan deltage i de kurser, der bliver udbudt via Uddannelsesforbundet – undtaget fyraftensmøder og kurser om det 3. liv.

Læs mere og tilmeld dig kurserne her. Vi arbejder på selv at udbyde Det 3. liv-kurser i det nye år.

5 % i rente – Lån&Spar med Uddannelseslederne
Nu er aftalen med Lån&Spar Bank faldet endeligt på plads – så vi opfordrer alle medlemmer til at tjekke, hvad I kan få ud af den.

Blandt andet kan du få 5 procent i rente på din lønkonto.

Sæt kryds i kalenderen: Årsmøde og generalforsamling
Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 25.-26. september næste år, hvor Uddannelseslederne mødes på det smukke Hindsgavl Slot på Fyn – årsmøde, netværk og generalforsamling.

Programmet kommer senere. Bestyrelsen har evalueret dette års møde og arbejder videre med de gode ideer og input, der kom frem under workshoppene.

Se hvordan lærere helt konkret handler relationskompetent i undervisningen og få et professionelt sprog til at tale om relationskompetence.

I første af seks film kobler ph.d. Louise Klinge sin forskning med klip fra undervisningen. I de næste fire film fire vises en række eksempler på synlige kendetegn ved relationskompetente handlinger, og lærerne og eleverne fortæller om deres erfaringer. Louise Klinge taler i den sidste film om betingelser for relationskompetence.

De tre synlige kendetegn:

  • Lærerne imødekommer elevernes behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.
  • Når lærere agerer relationskompetent i undervisningen bringer de sig på bølgelængde med eleverne. Afstemmere er de træk ved lærernes minik, gestik, ordvalg og tonefald, der giver børnene oplevelsen af at have betydning.
  • Omsorgsetiske handlinger – at give omsorg – danner børnene til at møde verden respektfuldt og venligt. Det kræver, at fagpersonen har hele det udviklende menneske på sinde og ikke primært fokuserer på indhold og regler. Det betyder fx at ingen elev ydmyges og at der er opmærksomhed på elevernes fysiske behov.

Værd at vide:
Filmen er produceret i samarbejde mellem skoleforsker Louise Klinge og Marianne Rasmussen, Filmkompagniet. Den er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmider.

Se filmene her og download liste med relationskompetente kendetegn

Se andre skolefilm her

Der er nu indgået aftale for Chefer ved Institutioner for Forberedende Grunduddannelse (FGU), så Uddannelseslederne får aftaleretten for alle chefer og ledere ud over den øverste chef (direktøren) for institutionen indenfor vores område. Aftalen er indgået mellem DJØF og Lærernes Centralorganisation, som repræsenterer Uddannelseslederne i forhandlingerne.

Uddannelseslederne hilser grænseaftalen velkommen, da den trækker et klart vandret snit mellem øverste ledere og resten af lederne og dermed rydder op i den tvivl, der har hersket på flere skoler om, hvor hver enkelt leder hørte til.

Enkelte undtagelser
De klare grænser gælder i alle nye stillinger, men der er dog lavet en enkelt særregel for chefer og ledere der virksomhedsoverdrages til FGU-institutionen. Her følger aftaleretten den organisation, som lederen var medlem af på overdragelsestidspunktet. Det vil altså sige, at DJØF stadig kan have aftaleretten for enkelte ledere ud over øverste chef, ligesom Uddannelseslederne i princippet også kan have aftaleretten for enkelte øverste chefer. Dette gælder dog kun indtil lederen ansættes i en ny stilling, hvor grænserne altså nu er blevet helt klare.

Skal du som medlem virksomhedsoverdrages til en FGU-institution, eller ønsker du at søge en ny lederstilling, står vi selvfølgelig klar med rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår, ligesom vi kan fortælle dig om de nye aftalevilkår for FGU.